Kendt bygherre tiltalt for forsøg på at få slettet milliongæld til skat

En randrusiansk bygherre er tiltalt for groft bedrageri, da han ifølge bagmandspolitiet forsøgte at få slettet en gæld til Skat på over syv mio. kroner.

I oktober 2019 troede en kendt randrusiansk bygherre, at han havde fundet løsningen på sin store gæld til det offentlige på 7.229.090,47 kroner. Men han blev snydt af en svindler.

Det mener i hvert fald Statsadvokaten for Særlig Økonomisk og International Kriminalitet (Søik), også kendt som Bagmandspolitiet, der har tiltalt bygherren for forsøg på groft bedrageri.

I anklageskriften, som TV2 ØSTJYLLAND har fået indsigt i, fremgår det, at manden i oktober 2019 kom i kontakt med en mand, som han troede, havde adgang til Skats it-systemer.

quote Det her er en usædvanlig sag. Jeg tør ikke sige med sikkerhed, om der nogensinde har været tilsvarende, men jeg har ikke hørt om en.

Jens Schak Andreasen, specialanklager, bagmandspolitiet

Her skulle han angiveligt kunne slette gæld.

Senere hen viste det sig ikke at være tilfældet, men der havde den tiltalte bygherre ifølge anklagerne betalt 256.625 kr. til svindleren samt 141.000 kr. til en lokal mellemmand.

- Det her er en usædvanlig sag. Jeg tør ikke sige med sikkerhed, om der nogensinde har været tilsvarende, men jeg har ikke hørt om en, siger specialanklager hos Bagmandspolitiet Jens Schak Andreasen til TV2 ØSTJYLLAND.

Flere tiltalte i sagen

I sagen er der i alt tre tiltalte:

Svindleren der har tilbudt at slette skattegæld, altså uden overhovedet at have adgang til Skats it-systemer. Han skulle have tjent over 700.000 kroner på svindelnummeret. 

Den randrusianske bygherre der har forsøgt at få gæld slettet.

Og slutteligt en også randrusiansk mellemmand, som ifølge anklagerne har formidlet kontakt mellem svindleren og virksomhedsejere med skattegæld. I alt skulle der være tale om virksomheder med gæld tilsammen for over 10 mio. kroner.

- Den her sag er også speciel, fordi der ikke som sådan er et gerningssted. Alt er foregået digitalt, fortæller Jens Schak Andreasen.

Bygherren fra Randers, der i sagen er tiltalt for forsøg på at få slettet sin store skattegæld, er særdeles godt kendt hos den lokale afdeling af fagforeningen 3F.

Fagforening i konflikt med bygherren

Her har man gennem årene haft flere konflikter med bygherren.

- Vi kender ham udmærket og holder løbende øje med hans aktiviteter. Vi har en stærk mistanke om, at han bruger underbetalt udenlandsk arbejdskraft. Han vil i hvert fald ikke samarbejde med os og oplyse, hvad han betaler sine folk, siger gruppeformanden for 3F Randers' byggeafdeling, Flemming Otkjær, til TV2 ØSTJYLLAND.

quote Når der er for stor gæld i firmaerne, så lukker de. Det har vi tit hørt om med ham her.

Flemming Otkjær, gruppeformand, 3F Randers byggeafdeling

Gennem tiden har bygherren drevet flere firmaer for så siden at lukke dem igen og starte noget nyt op. I sig selv ikke ulovligt, men 3F mener, at det er en metode, han bruger for at slippe af med gæld.

- Når der er for stor gæld i firmaerne, så lukker de. Det har vi tit hørt om med ham her, siger Flemming Otkjær.

Hos 3F Randers har man løbende gennem årene været i dialog med bygherren, som de dog ikke mener, har villet samarbejde med fagforeningen.
Hos 3F Randers har man løbende gennem årene været i dialog med bygherren, som de dog ikke mener, har villet samarbejde med fagforeningen.

TV2 ØSTJYLLAND har været i kontakt med både bygherren og den lokale mellemmand, men ingen af dem ønsker at udtale sig til denne artikel.

Retssagen er endnu ikke berammet ved Retten i Randers, og det forventes først, at den kommer for senere på året.

Mest læste

Mere fra Randers

Skærmbillede 2021-01-25 kl. 11.19.22

play Mens mange unge mistrives: Gamere klarer sig bedre gennem lockdown

Thomas Bloch Ravn - Museumsdirektør i Den Gamle By

play25 år som museumsdirektør: - Den Gamle By er de umulige projekters museum

Videokonsultation

Videokonsultation med lægen har gjort sit indtog under corona

Sne

Her kan der falde snebyger mandag

Skærmbillede 2021-01-24 kl. 20.49.53

playMaria venter sit første barn - men får ingen fødselsforberedelse

Per Zeidler

Ekspolitiker tiltalt i ny sag om rufferi: Tjener stadig på gangbangs