TV2 Østjylland
  • Din kommune
  • Play
  • Tip os
  • Åbent hus
  • Tip os
  • Din kommune
  • Play
  • Tip os
  • Åbent hus
14. feb 2019, kl. 14:29
Bemærk: Artiklen er mere end 30 dage gammel

Kæmper til det sidste - mødre på barrikaderne i Randers

Omkring 50 mødre og en hel del børn i barnevogne demonstrerede torsdag formiddag ved det gamle rådhus mod Mødrehjælpens lukning.

VIDEO: Blandt dagens demonstranter i Randers var Nynne Marie Ravn, som kæmper for Mødrehjælpen.
  • MAOT 2
    Mads Otte
    Lokalreporter i Randers Kommune

Det har nærmest skabt folkelig opstandelse, at Mødrehjælpen i Randers står til at lukke. Torsdag var der demonstration på Rådhustorvet, hvor cirka 50 mødre med børn udtrykte deres utilfredshed med beslutningen.

Iblandt dem var Nynne Marie Ravn, som ikke kan forestille sig en virkelighed uden Mødrehjælpen.

Læs også

Mor til to begræder lukning – nu går hun på gaden

- Stedet er super vigtigt både for mødre og børn. De giver hjælp til økonomi og støtter til børnefødselsdage, tøj og flytninger, siger Nynne Marie Ravn til TV2 ØSTJYLLAND og fortsætter:

- Og så er der det sociale i det. Mange mødre har ikke andre steder at komme eller passer ikke ind i traditionelle mødregrupper.

Omkring 50 mødre med børn var mødt op til dagens demonstration foran det gamle rådhus i Randers. 
Omkring 50 mødre med børn var mødt op til dagens demonstration foran det gamle rådhus i Randers. 

Mange vil gå tabt

Hun frygter for, hvad der skal ske uden organisationen.

- Der er mange, som kommer til at gå tabt, hvis de lukker det her hus, lyder det fra Nynne Marie Ravn.

Nynne Marie Ravn mener, at Mødrehjælpen er super vigtig for både mødre og børn. 
Nynne Marie Ravn mener, at Mødrehjælpen er super vigtig for både mødre og børn. 

Demonstrationen torsdag var arrangeret af Malene Guldhammer, som i flere år har været flittig bruger af Mødrehjælpen.

Hendes liv ændrede sig fuldstændig, da hun som 21-årig blev gravid. De jævnaldrende festglade venner faldt fra, og uden støtte og rådgivning fra Mødrehjælpen var hun nok aldrig kommet igennem den første tid som mor.

Jeg kunne puste ud, tude og sige, at det hele bare er for hårdt. Så er der en, som klapper en på skulderen og siger, at man nok skal komme igennem det.
Malene Guldhammer, mor til to

- Vi var unge og festede meget. Mange af mine venner festede videre, imens jeg fik en hel ny hverdag, og venskaberne forsvandt ud i sandet, fortæller Malene Guldhammer til TV2 ØSTJYLLAND om den første tid som gravid og efterfølgende mor.

VIDEO: Malene Guldhammer fra Randers vil kæmpe til det sidste for Mødrehjælpens overlevelse.

Prøver at forstå dem

De seneste syv år har hun fået hjælp fra organisationen, og det har haft stor betydning.

- Jeg kunne puste ud, tude og sige, at det hele bare er for hårdt. Så er der en, som klapper en på skulderen og siger, at man nok skal komme igennem det. Det giver en et boost, siger Malene Guldhammer.

Læs også

Elever og lærere om besparelser: - Vi skal investere i vores ungdom

Mødrehjælpen tilbyder gratis rådgivning og støtte til familier med økonomiske eller sociale vanskeligheder. I alt 50 unge kvinder kommer fast i huset i Randers.

- Vi prøver at hjælpe og forstå dem. Og siger at de kan mere, end de selv tror. Det giver dem selvtillid, siger næstformand i Mødrehjælpen, Anne Cenholt, som ligeledes frygter for fremtiden. 

Anne Cenholt håber til det sidste på, at Mødrehjælpen i Randers kan fortsætte sit gode arbejde.
Anne Cenholt håber til det sidste på, at Mødrehjælpen i Randers kan fortsætte sit gode arbejde.

Drejer sig om 350.000 kroner

Randers Kommunes budget for 2019 indeholder nemlig ikke de 350.000 kroner i tilskud, det kræver at holde Mødrehjælpen kørende.

- Så har vi ikke andet valg end at lukke. Det er vi meget kede af at gøre, for mange unge får hjælp her, siger Anne Cenholt.

De giver brugerne redskaber til at kunne påtage sig forældrerollen. Hvis de ikke kan det, er det jo i sidste ende kommunens problem.
Kasper Fuhr Christensen, lokalpolitiker

Blandt deltagerne til dagens demonstration var lokalpolitikeren Kasper Fuhr Christensen (Velfærdslisten), som bakker op om Mødrehjælpen.

- For det første så gør Mødrehjælpen en stor indsats for at hjælpe en udsat gruppe, og så er stedet også med til at forebygge og faktisk spare kommunen for regninger, siger politikeren til TV2 ØSTJYLLAND.

- De giver brugerne redskaber til at kunne påtage sig forældrerollen. Hvis de ikke kan det, er det jo i sidste ende kommunens problem, fortsætter han.

VIDEO: Kasper Fuhr Christensen tror på, at dagens demonstration nytter noget. For senest så man, at to plejehjem i Dronningborg og Havndal blev reddet efter folkeligt pres.

Kan finde pengene flere steder

Samtidig lægger han vægt på, at det er et forholdsvis lille beløb, der skal til for at redde Mødrehjælpen. Han mener sagtens, at der kan findes 350.000 kr. i budgettet.

- Vi kunne tage penge fra projektet 'Byen til Vandet', fra den million kroner som Randers Regnskov har fået eller fra byrådsmedlemmernes løn, lyder det fra Kasper Fuhr Christensen.

Læs også

Multiarena forsinket i fem måneder

Borgmester i Randers, Torben Hansen (S), sagde i sidste uge, at man er i god, konstruktiv dialog med Mødrehjælpen.

Men på daværende tidspunkt ville han ikke komme nærmere ind på chancerne for, at stedet alligevel overlever.

Han slår fast, at det var et bredt flertal i byrådet, som vedtog budgettet uden støtten til Mødrehjælpen.

Del
facebook mail

Mest sete

  • rudolf steiner-skolen aarhus

    Chok på skole: To børn forsvandt sporløst - fundet mange kilometer væk

    Fre 19:55
  • IMG_3602

    Brian sætter hverdagen på standby og slapper af som hund

    09:27
  • fødevarestyrelsen

    Osteprodukt kaldes tilbage - kan give opkast og diarré

    Fre 16:59
  • Natteravnene Malfin

    Advarer: Farlig medicin i omløb

  • Hus Forbi sælger Edward

    Edward blev bedt om at smutte: -Jeg forstår det ikke

  • IMG_3602

    Brian sætter hverdagen på standby og slapper af som hund

  • brand horsens Nørrestrandsgade

    Efterlyser vidner til brand i ubeboet hus

  • Skærmbillede 2023-09-24 kl. 18.16.51

    Narkobaroner spreder frygt i toppen af shippingbranchen

  • rudolf steiner-skolen aarhus

    Chok på skole: To børn forsvandt sporløst - fundet mange kilometer væk

Tilmeld dig TV2 Østjyllands nyhedsbrev og bliv opdateret hver dag

Ved at klikke på 'Tilmeld' accepterer du vores privatlivspolitik.
  • rasmus og bente helsted

    Mega jubel langs E45 efter årtiers kamp

  • Kan firben spænde ben for nyt sommerhusområde?

  • Lukning dronningborghal

    Opkald rystede formand - nu er der håb om, at kaos kan stoppe

  • Her elsker man mudder: - Det er jo det, de vil have

  • Vanrøgt af hund

    Signe delte opslag på Facebook - to dage efter rykkede politiet ud

  • Bilister parkering

    400 procent dyrere at have bil: - Det er megairriterende

  • ulykke krondyr

    71-årig mister livet efter kollision med krondyr

  • Bents Busser

    Efter bus-ballade: Telebussen kører igen på Samsø

  • anna-marie pedersen cykel

    Nyt våben mod cykeltyveri skabte kø

TV2 Østjylland

Kontakt

  • Tip os
  • Sig din mening
  • Send klage
  • Find medarbejder
  • Book rundvisning
  • Sponsorater
  • Reklamer

Om os

  • Hvem er vi?
  • Udviklingsblog
  • Bestyrelse
  • Repræsentantskab

Job uddannelse

  • Ledige stillinger
  • Erhvervspraktik
  • Journalistpraktikant
  • FTP-elev

Services

  • Tekstet for hørehæmmede
  • Public service
  • Sådan ser du TV2ØJ
  • Nyhedsbrev
  • Privatlivspolitik
  • Cookies
TV2 Østjylland Skejbyparken 1, 8200 Aarhus N redaktion@tv2oj.dk (+45) 8742 4242
facebook linkedin instagram youtube tiktok
Tekst, grafik, billeder, lyd og andet indhold på dette website er beskyttet efter lov om ophavsret. TV2 Østjylland forbeholder sig alle rettigheder til indholdet, herunder retten til at udnytte indhold med henblik på tekst- og datamining, jf. ophavsretslovens § 11b og DSM-direktivets artikel 4.
Vi tager ansvar for indholdet og er tilmeldt Pressenævnet