Kæmpeordre til togfabrik
Togfabrikken Bombardier i Randers skal levere motormoduler for 411 millioner kr. til DSB.
14. jul 2005, kl. 09:57
Mere end 30 dage gammel
Togfabrikken Bombardier i Randers sætter en ny stor ordre på skinner. Fabrikken skal til DSB levere 380 moduler med motor og gearkasse til IC3 tog, skriver Randers Amtsavis.
Kontrakten, som også omfatter indbygning af modulerne i mindst 10 togsæt, har en værdi på cirka 411 millioner kr.
Ordren er med til at bevare beskæftigelsen for de 450 medarbejdere i Randers. Dog rokker den ikke ved de cirka 60 afskedigelser, der kom på fabrikken for nylig.
Sideløbende med den nye ordre skal fabrikken i Randers også producere diesel-moduler til franske regionaltog, oplyser avisen.