Jenna og Anette kan hjælpe dig med at finde forsvundne ting
Briller, punge og høreapparater er nogle af de genstande, som eftersøgningshunde sammen med deres ejere finder
Det er de færreste, der ved det, men hvis du taber briller, pung eller noget helt tredje, kan du søge hjælp hos den såkaldte Eftersøgningstjeneste. Gør du det, kan det meget vel være Anette Pejstrup og hunden Jenna, du møder.
Jenna er nemlig eftersøgningshund og har særlige evner i at lede efter spor. Hun tager sammen med ejeren ud for at lede efter forsvundne værdier, når de bliver ringet efter. Søndag var der træning i Randers.
Sådan tilkalder du en gratis sporhund
- Det bedste ved at være i tjenesten er glæden ved at samarbejde med hunden og få gode oplevelser sammen i naturen. Og så er det selvfølgelig fedt, når ting lykkes, forklarer Anette Pejstrup til TV 2 | ØSTJYLLAND.
Fandt briller i sumpområde
Udover søgninger for private efter forskellige værdigenstande, tager hun også med Jenna til konkurrencer, hvor duoen blandt andet fik en andenplads til DM i nordisk spor. Men de private søgninger har skam også givet gode oplevelser.
- Vi har fundet et par dyre briller i et sumpet område. Manden, der havde mistet dem sagde, at der havde han aldrig været, men vupti så stod hunden med brillerne. Det var fedt at opleve, fortæller Anette Pejstrup.
Politihund fangede unge tyveknægte
Hun afslører, at det er meget forskelligt, hvor tit hun og Jenna er på opgave.
- Så længe Jenna gør mig glad, er hun glad. Hun er ligeglad med, om vi er på øvelse, i konkurrence eller i baghaven. Hun vil bare gerne finde, aflevere til mig og have sin belønning, siger hundeføreren.
Du kan se hele interviewet med Anette Pejstrup øverst i artiklen.