Jaguarer i regnskoven
Randers Regnskov får to jaguarer i morgen
Tilbage i januar blev Randers Regnskov bedt om at tage imod to jaguarer fra Zagreb Zoo.
Nu er tiden kommet, og i morgen tirsdag den 24. marts flytter de to jaguarer så ind i Randers Regnskov, oplyser Randers Regnskov i en pressemeddelelse.
Det drejer sig om 'Bobby' og 'Negra'. Hannen Bobby er 16 år, mens hunnen Negra er 18 år.
Det er to gamle jaguarer, der flytter ind i Randers Regnskov. I naturen bliver dyrene 11-12 år, men de kan blive op til 25-25 år i fangeskab.
Bobby og Negra har været på slankekur, siden det i januar blev officielt, at dyrene skulle flytte, men de er stadig godt i stand, som Randers Regnskov oplyser det.
På fredag den 27. marts er der officiel indvielse af det nye anlæg, hvor jaguarerne skal opholde sig. Her deltager borgmester Claus Omann Jensen (V).