Issah Ahmed knæskadet
Under fredagens træning blev Randers FC's centerforsvarer Issah Ahmed knæskadet. Han kan ikke spille mod AaB.
5. dec 2008, kl. 13:31
Mere end 30 dage gammel
Når Randers FC søndag skal møde AaB, bliver det uden forsvarsprofilen Issah Ahmed. Under fredagens træning vred Ahmed om på knæet, hvorved forsvarsspilleren beskadigede det indvendige sideledbånd.
- En scanning har netop vist, at der er tale om en mild læsion/forstrækning. En ting ligger fast, og det er, at Issah ikke kommer til at spille mod AaB på søndag, udtaler Randers FCs fysioterapeut Thomas Rasmussen til klubbens hjemmeside.
Colin Todd har ikke valgt nogen erstatning for Issah Ahmed til kampen mod AaB, der bliver spillet på søndag klokken 16.00.