Indsatsleder: Hele taget var et stort flammehav
En voldsom brand opstod i nat i en 400 år gammelbygning nær Støvring Kloster.
Der udbrød i nat brand i et 400 år gammelt hus nær Støvring Kloster. Bygningen er totalt udbrændt efter nattens brand.
Det var en forholdsvis voldsom brand, når vi kommer frem på stedet, så brænder det kraftigt over det hele. Hele taget er et stort flammehav, og det brænder ud af alle døre og vinduer, siger indsatsleder ved Beredskab og Sikkerhed Anders Dahl Jensen.
Hele taget er et stort flammehav, og det brænder ud af alle døre og vinduer
En skovpasser boede i huset med sin hustru, ingen af dem kom til skade ved branden.
De to personer, der var i huset, de var kommet ud ved egen hjælp, og de er heldigvis uskadt, siger Anders Dahl Jensen.
Årsagen til branden skal politiet nu først til at undersøge, og ifølge Anders Dahl Jensen kan branden være opstået på mange måder.
Politiets efterforskere skal nu formentlig i gang med at undersøge, hvad årssagen kan være. Der er mange bud, det kan være el-installationer, det kan være gnister fra fyrrerum eller hvad pokker, det nu kan være, siger Anders Dahl Jensen.