Idrætshaller hjemsøgt af tyve
Indbrudstyve brød automater op i Skyline Arena
16. jan 2012, kl. 16:07
Mere end 30 dage gammel
To idrætshaller i Randers-området blev i weekenden hjemsøgt af indbrudstyve.
Natten til søndag lykkedes det en eller flere ukendte gerningsmænd at trænge ind i Skyline Arena, hvor håndboldkvinderne fra Randers HK spiller deres hjemmekampe.
Ifølge Østjyllands Politi brød tyvene flere automater op, hvorefter de forsynede sig med slik og kaffe.
Samme nat havde også Korshøjhallen på Skolevænget i Harridslev besøg af ubudne gæster.
Her lykkedes det tyvene at afmontere et et 42" fladskærms-tv af mærket Grundig. Derudover stak gerningsmændene af med et ukendt antal halvliters sodavand.