I dag begynder en af de største sager om dyremishandling nogensinde
61 hunde levede i egen afføring, og flere blev fundet døde. Få overblik over sagen inden dagens retssag
61 hunde blev i februar sidste år fundet i et hus i Gjerlev nord for Randers. 45 af dem var levende, afmagrede og havde levet i egen afføring. De resterende 16 hunde var døde. I dag starter retssagen mod en 58-årig mand og en 70-årig kvinde, som er tiltalt for grov uforsvarlig behandling samt mishandling af de 61 hunde.
Parret bliver fremstillet i Retten i Randers onsdag morgen, og TV2 ØSTJYLLAND vil være til stede under hele retssagen, og du kan følge sagen via vores liveblog.
Læs også
Anklager i sagen, Jeanni Andreeva, kan ikke mindes at have set en så grov sag om hunde før.
- Mig bekendt er der ikke nogen lignende sager. Ofte, når man har at gøre med så mange dyr, er det produktionsdyr på et landbrug, sagde Jeanni Andreeva til TV2 ØSTJYLLAND tilbage i april, da tiltalen blev rejst.
Dengang udtalte hun ligeledes, at sagen var af så grov karakter, at hun ikke så en bøde som en tilstrækkelig straf.
- På baggrund af antallet af hunde, og at nogle hunde er blevet mishandlet og også groft uforsvarligt, er det usædvanligt, og så er vi højere end bøde, udtalte hun.
Hun anså sagen for at kunne udmåles i en straf på nogle måneders fængsling.
Det er parret tiltalt for:
Parret tiltales for at have mishandlet hundene ved at aflive dem ved skud med en riffel og ved at slå dem gentagne gange i hovedet.
44 levende hunde:
Parret tiltales for grov uforsvarlig behandling, da hundene blev holdt under uhygiejniske forhold og havde meget begrænset adgang til vand, mad og motion.
Én levende hund:
Parret tiltales for mishandling, fordi hunden havde en metalfjeder mellem tænderne, så den ikke kunne spise.
Hundeloven:
Parret tiltales for brud på hundeloven, da ingen af hundene var registreret.
Våbenloven:
Parret tiltales for brud på våbenloven, da der blev fundet to geværer og en pistol på deres adresse.
Dyreværnet fortalte, hvordan de modtager et stigende antal henvendelser om misrøgtede hunde.
- Vi får flere henvendelser, hvor folk ikke kan passe deres dyr ordentligt, og vi får særligt mange om de her store hundehold, hvor folk anskaffer sig rigtig mange dyr, hvor det går hen og bliver problematisk, udtalte Nina Amdi fra Dyreværnet.
En overvældende oplevelse
En stor del af de vanrøgtede hunde blev indleveret på Brande Dyreinternat. Her måtte flere af dem aflives grundet deres tilstand. De havde levet i små bure, var fejlernæret og havde ingen menneskekontakt.
For indsatslederen var det en overvældende oplevelse at modtage de mange dyr.
- Det påvirker en at modtage så mange vanrøgtede på en gang, det gør man. Selvfølgelig har vi haft vanrøgtede hunde i de 20 år, vi har været her, men i så store mængder, det er usædvanligt, fortalte Birgit Karlsen på fjerde dagen efter, at hundene var flyttet ind på internatet.
De modtog blandt andet også hunden Freja, som var stærkt medtaget af sin opvækst. Hun var en af de hunde, som var nødsaget til at blive aflivet.
Skeptisk smileyordning
Som eftervirkning af sagen trådte der i februar i år en hundesmileyordning i kraft, som skal medvirke til, at lignende sager ikke opstår. Denne bliver hundeavlere og hundepensioner nu omfattet af, og de vil blive mødt af uanmeldte kontroller.
Ordningen har dog mødt kritik fra flere fronter, da det kræver en vis grad af hvalpeavl at være en del af smileyordningen. Man er altså ikke omfattet af ordningen, hvis man fører et opdræt på hobbyplan.
Dog har ordningen mødt skepsis fra flere fronter. Blandt andet Dansk Hunde Kennel udtalte således:
- Smileyordningen er bygget op om, at man som hundeavler skal lade sig registrere og kontrollere. De mennesker, der står bag de her forfærdelige dyreværnssager med misrøgt af hunde, gør deres ypperste for ikke at blive fundet. Derfor er denne her smileyordning ikke løsningen, hvis man vil de her sager til livs, udtalte Lise Lotte Christensen til TV2 ØSTJYLLAND.
Lise Lotte Christensen er ikke den eneste, der har været skeptisk omkring ordningen. Også en af hundeopdrætterne delte hendes synspunkt.
- Så længe man må lave hvalpe uden at være registreret, så tror jeg ikke, at man kommer det til livs. Selvom det er blandingshunde burde enhver, der laver et kuld hvalpe, skulle registreres, sagde hundeopdrætteren Gitte Morell.
Dyrenes Beskyttelse har skabt en vejledning til, hvordan man som køber skal forholde sig, når man er på udkig efter en hund, og vil sikre sig, at man ikke bidrager til ulovlig hundehold.
DET BØR DU TJEKKE INDEN HUNDEKØBET
- At hvalpen skal være otte uger, før den må sælges. Det er et lovkrav i Danmark
- At hvalpen er registreret i Dansk Hunderegister. Det er et lovkrav, at den er registreret, inden den er otte uger
- At den er blevet vaccineret og sundhedsundersøgt af en autoriseret dyrlæge
- At du har set hvalpens mor og hvalpen sammen med hende
- At du har set, hvor hvalpen er vokset op, så du har et indtryk af forholdene og den opdrætter, som sælger hvalpen. Lav gerne flere besøg
- At hunden er vant til og tryg ved mennesker. Er den sky og bange for mennesker kan det tyde på, at den er opvokset isoleret og med et minimum af menneskekontakt
- Køb aldrig en hvalp hos en opdrætter, hvis du er i tvivl. Du støtter dårlige opdrættere ved at købe en hvalp hos dem
- Kontakt politiet eller Dyrenes Beskyttelse på 1812, hvis du ser noget mistænkeligt