Hus udbrændt: Beboer reddet ud af sin nabo
Sent tirsdag aften udbrændte et hus i Kristrup ved Randers
En beboer i et hus på Ørneborgvej i Kristrup i Randers måtte sent tirsdag aften have hjælpe af sin nabo til at komme ud af brændende hus.
- Vi fik en meldingen klokken 23.05 om, at der var brand i en villa eller et rækkehus, og da vi er på vej derud, får vi at vide, at der er tale om en kraftig brand, siger indsatsleder Niels Henrik Nielsen.
Da brandvæsnet ankommer til stedet, står huset beboer udenfor, og huset står i flammer.
- Han var blevet hjulpet ud af sin nabo, som var kommet til med en stige, så han kunne komme ud fra første sal. Der var ingen af dem, der var kommet noget til, siger Niels Henrik Nielsen.
Branden var opstået i køkkenet i stueetagen, og den bredte sig hurtigt til første sal og taget.
- Vi kunne ikke redde huset, så det er brændt ned, men vi fik reddet det hus, som det var bygget sammen med, siger Niels Henrik Nielsen.
Onsdag morgen er brandårsagen stadig ukendt, og politiets teknikere skal nu undersøge, hvad det er sket.
Øverst på siden kan du se billeder fra branden, og du kan se flere på Local Eyes.