Her hjælper de pårørende

Inddrager pårørende i ældreplejen

03:26

1 af 2

Randers Kommune har i de seneste år arbejdet målrettet på, at få de pårørende til at deltage mere aktivt med at passe deres nærmeste ældre, når de ikke længere kan klare sig selv. De pårørende skal hjælpe med alt fra støvsugning til indkøb.

For seks år siden indførte kommunen en samtale med de pårørende, når en ældre flytter på plejehjem. Samtalen skal afstemme forventninger om, hvad de pårørende kan og vil hjælpe deres nærmeste med. Og det har, ifølge kommunens direktør for Sundhed og Ældre, betydet en bedre kvalitet i ældreplejen.

- Det, at vi hjælper hinanden, gør, at vi kan levere en bedre kvalitet, siger Erik Mouritsen til TV 2 | ØSTJYLLAND.

- Det er jo klart, at hvis vi hjælper hinanden med at ordne noget af det praktiske, så har mit personale mere tid til at tage sig af de komplicerede opgaver: Den svære samtale, de sygeplejermæssige opgaver osv. Og så får vi altså en bedre kvalitet i den sidste ende.

Se mere i indslaget øverst.