For farlig til fængsel: Her er hans grusomme fortid

32-årige Mikkel Bartholdy Pedersen er fredag blevet idømt forvaring for et brutalt drab på en uskyldig familiefar.

Bemærk: Artiklen er mere end 30 dage gammel

Der var helt stille i Retten i Randers' største retssal, da dommeren fredag afsagde dom over 32-årige Mikkel Bartholdy Pedersen, som dræbte en familiefar 7. marts i år.

Han blev kendt skyldig i alle de syv forhold, han var tiltalt for, og er blevet idømt den hårdeste straf – forvaring.

Det betyder, at han er vurderet så farlig, at han ikke er egnet til en almindelig fængselsstraf, men skal i forvaring på ubestemt tid.

På tilhørerrækkerne var der to pårørende til Mikkel Bartholdy Pedersen, mens resten af salen var fyldt med pårørende til den dræbte og hans familie. Flere snøftede undervejs, knugede papirservietter i hænderne eller holdt en hånd op for munden.

For det er en voldsom sag.

Mikkel Bartholdy Pedersen selv tog dommen med stor ro og havde ikke brug for meget mere end et minut eller tos betænkningstid, før han meddelte, at han ankede dommen til landsretten.

På jagt efter våbenskab

Offeret i sagen er den 30-årige Jonas Højberg Moestrup, der brutalt blev stukket ihjel i familiens indkørsel, mens hans kæreste og deres lille et-årige søn var inde i huset.

Et 11 centimeter dybt stik med stor kraft, der gjorde, at hans offers liv ikke stod til at redde.

Selvom Mikkel Bartholdy Pedersen ikke kendte den nu afdøde Jonas Højberg Moestrup eller hans familie, var det på ingen måde tilfældigt, at det var lige netop dét hus på Guldregnvej i Randers, han besøgte den skæbnesvangre aften 7. marts.

For gerningsmanden havde fået et tip - han ville ikke afsløre hvorfra - om, at offeret havde jagtvåben i huset, som gerningsmanden ville have fingrene i for at sælge. Ifølge ham selv fordi han manglede penge til at købe kokain.

Da offereret gik ud i indkørslen, fordi han havde hørt puslen udenfor, blev han stukket ned. Derefter hældte gerningsmanden lampeolie ud over rækværket og dele af villaen og stak af.

Blomster på gerningsstedet på Guldregnvej.

Den flok venner, der var mødt op i retten som pårørende til afdøde Jonas Højberg Moestrup, havde ikke lyst til at udtale sig, men de vil gerne citeres for, at de naturligvis savner Jonas.

'Er ked af det'

I Retten i Randers gav Mikkel Bartholdy Pedersen udtryk for, at han var ked af sagen.

- Jeg er frygtelig ked af det, der er sket, og jeg ville ønske, det aldrig var sket. Jeg har gjort mange mennesker kede af det, sagde han.

Han ville gerne svare på spørgsmål og havde på forhånd erkendt alle de punkter, han var blevet tiltalt for, udover påstanden om at han skulle have forsøgt ildspåsættelse.

Jeg er frygtelig ked af det, der er sket
Mikkel Bartholdy Pedersen

Men under hele sagen virkede han rolig og ikke synderligt påvirket. Han var mødt op i rene, hvide Nike-sneakers, olivengrønne cargo-bukser og en mørkeblå sweater med hætte, der var lynet helt op i halsen. Håret var sat med skinnende gelé eller voks og skrabet til den ene side.

Fra kraven sneg der sig tatoveringer op og dækkede halsen og kæbelinjen, ligesom han også har tatoveringer ved tindingen og et kors på kinden.

Han mangler flere fingre på begge hænder og har lidt rødmen om øjnene, efter han i perioden inden drabet kom voldsomt til skade med både øjne og fingre. Det ene øje er derfor i glas.

Politiafspærring i villakvarteret og et billede af Mikkel Bartholdy Pedersen fra 2024.

Da han kom gående ind i retssalen kort før klokken 09.00, var hans skridt langsomme og rolige. Han skævede kort til sin far, der sad på tilhørerrækken i en dynejakke med sin kasket i hånden.

Nogle af de venner, der var til stede under grundlovsforhøret i sin tid, var ikke mødt op fredag.

Det er han dømt for

  • Drab.

  • Besiddelse af kniv på et offentligt sted.

  • Forsøg på brandstiftelse.

  • Forsøg på indbrudstyveri.

  • To tilfælde af forsøg på våbenbesiddelse.

  • Overtrædelse af våbenloven ved at have indført og besiddet omkring 1500 projektiler i sin bopæl.

Købte smøger og lampeolie

Inden det fatale knivstikkeri på Guldregnvej havde Mikkel Bartholdy Pedersen opholdt sig i Nåleparken ved Sydhavnen i Aarhus.

Han gik derefter op til Kvickly i Bruuns Galleri, hvor han købte en pakke Blå Kings-cigaretter og noget lampeolie og et par lightere, inden han gik ned til perronen og tog et tog op til Randers.

Her gik han igen på indkøbstur i to forskellige butikker, hvor han blandt andet købte hue, halsedisse, flere lightere og en elefantøl.

Da han blev spurgt til indkøbene i retten, svarede han, at det ikke var købt med henblik på maskering. Det var kun, fordi det var koldt.

Lighterne og de brandbare væsker skulle heller ikke bruges til at sætte ild til andet end de stoffer og cigaretter, han selv skulle ryge.

- Det var rart at have flere lightere. Vi brugte mange af dem de steder, hvor jeg kom, forklarede han.

Da han ankom til Guldregnvej, gik han ind på grunden, selvom han kunne se, at der var lys i huset.

Han ville undersøge mulighederne for at stjæle de jagtvåben, han havde fået et tip om, at der blev opbevaret i hjemmet, og som han i tiden op til havde researchet grundigt på.

Da han så blev overrasket af familiefaren, der trådte ud i indkørslen, slog han ham ihjel med en kniv.

Brutal fortid

Mikkel Bartholdy Pedersen har intet mindre end seks domme med sig i bagagen, inden han begik drabet. Noget, anklageren kaldte et "imponerende strafferetligt cv".

Han er dømt for både voldtægt, grov vold, afpresning, trusler, røveri, tyveri og meget mere.

- Der er fuld plade, kan man sige, bemærkede specialanklager Jesper Rubow fra Anklagemyndigheden ved Østjyllands Politi.

En yngre udgave af Mikkel Bartholdy Pedersen, hvor han har færre tatoveringer i ansigtet end i dag.

Ifølge TV2 Østjyllands oplysninger er gerningsmanden vokset op på Falster og har i sin ungdom boet i Sundby på Lolland, ligesom han i perioder også har opholdt sig i Næstved og andre byer på Sydsjælland.

Som seks-årig blev hans forældre skilt, og han voksede op hos sin mor.

Han havde problemer i skolen, og allerede da han var mellem 12 og 14 år, begyndte han selv at misbruge alkohol, amfetamin og senere kokain og opioider. Som voksen også MDMA, benzodiazepiner og andre stoffer.

Han har været i misbrugsbehandling flere gange, men uden at blive fri af misbrug. Han har været på uddannelsesstøtte eller kontanthjælp, stort set siden han blev myndig.

I den periode, han huserede på Sydsjælland, kom han i kontakt med rocker- og bandemiljøet og blev - som minimum - en del af en støttegruppe til Bandidos.

Blandt andet har han tidligere tæsket, truet og afpresset mænd i Nykøbing Falster-området sammen med de berygtede Bandidos-rockere Joey Patrick Aabrink og Benjamin Henrik Jensen, der tidligere har fået lange domme for narko og afpresning i Bandidos-regi.

Dømt for at heile og hylde Hitler 

Der er også oplysninger i domsudskrifterne, der peger i retning af, at den sigtede har haft en fascination af Nazityskland.

I 2013 er han for eksempel dømt for at forstyrre den offentlige orden ved at heile og råbe 'Mein Führer' på Brovejen i Nykøbing Falster, ligesom han også har samlet på militære knive fra Nazityskland, som han har brugt til at true sin ekskone.

I Retten i Randers fortalte han også, at han "altid har haft en stor interesse for knive". Både historiske knive, men også generelt knives egenskaber.

Han fortalte også, at det var en vane for ham altid at gå med en kniv i bukselommen.

Der blev flaget på halv på Guldregnvej efter det meningsløse drab. Foto: Mikkel Berg Pedersen/Ritzau Scanpix

Voldtog ekskæreste

Mikkel Bartholdy Pedersen har også flere forliste forhold bag sig, ligesom han har to døtre, han ikke har kontakt til.

Nogle af de kvinder, han har været sammen med, har han udsat for grov vold, trusler eller voldtægt, viser flere af TV2 Østjyllands aktindsigter i tidligere domme.

I 2015 truede han en ekskæreste på Midtsjælland med at "slagte hende" eller skære hende i ansigtet, hvis hun var sammen med en anden mand.

Han brugte en 18 centimeter lang køkkenkniv til at tvinge hende med ud på en voldsom køretur, hvor han smadrede forruden og kørte hasarderet med 180 kilometer i timen, mens han drak en flaske vodka og sagde til ekskæresten, at de skulle dø.

Tilbage igen på ekskærestens adresse - efter nogle voldsomme timer, hvor han har taget kvælertag på ekskæresten, hevet hende i håret, slået hende i ansigtet, klemt hendes mund, slået hende med en mobiltelefon, kommet med adskillige trusler og udsat hende for en farlig køretur - endte det hele med en voldtægt.

Tæskede sin gravide kone

Han har også en dom på samvittigheden fra Retten i Sønderborg, efter at han i 2019 tæskede og truede sin daværende kone, mens hun var gravid med parrets fælles barn.

Den i dag 32-årige Mikkel Bartholdy Pedersen slog hende flere gange i hovedet og på kroppen med en knyttet hånd og truede hende med at ville stikke hende ned, mens han holdt en kniv frem mod hende.

Overfaldet skete, efter at den daværende kone var kommet hjem fra en scanning og lå og hvilede sig på sofaen.

Da kom han hjem med en pose med pistoler og nogle militære knive fra Anden Verdenskrig, og ifølge ekskonens forklaring i retten blev hun vred over, at han havde taget våben med ind i deres hjem.

Det reagerede han voldsomt på:

"Mens hun lå på sofaen, tog tiltalte en kniv og holdt den op foran hendes ansigt i en afstand af cirka 50 centimeter. Han slog hende også på skulderen og i baghovedet med knyttet hånd. Han slog hende igen senere. Tiltalte skød derefter rundt i huset med en pistol. De havnede nede på gulvet, hvor hun blev sparket og slået. Hun blev sparket, da tiltalte rejste sig op igen. Hun var gravid, og hun blev sparket i maven og i siden", forklarede ekskonen i sagen ifølge dommen.

Tegn på psykopati i svær grad

I retten blev der fredag fremlagt en mentalundersøgelse af gerningsmanden. Her kom det frem, at han har en personlighedsforstyrrelse, der indebærer svær psykopati.

Han mangler indlevelse og empati for andre mennesker og oplever ikke skyldfølelse eller anger. Hans liv er præget af en vis egoisme og ligegyldighed.

Og så har han antisociale værdisæt, der gør ham villig til at bryde regler og bruge instrumentel vold, hvis han oplever sig trængt op i en krog fysisk eller mentalt. Eksempelvis hvis en relation er ved at undslippe sig hans kontrol, eller hvis han har lagt sig fast på at opnå én eller anden vinding.

Alt det bliver yderligere forværret af hans misbrug. Derudover har han tidligere fået diagnoserne ADHD og PTSD.

I konklusionen i rapporten fastslås det, at den tiltalte ikke betegnes som decideret sindssyg og ikke var sindssyg i gerningsøjeblikket.

Vurderingen er derfor, at der er risiko for, at Mikkel Bartholdy Pedersen vil kunne begå lignende personfarlig kriminalitet igen, og at forvaring derfor er nødvendigt.

Hvad er forvaring?

  • Forvaring er formelt set ikke en straf, men en foranstaltning, der træder i stedet for straf, når den dømte anses for at være særligt farlig.

  • Efter tre års forvaring - og siden en gang om året - har Kriminalforsorgen pligt til at tage stilling til, om foranstaltningen skal fortsætte.

  • Forvaringsdømte, der er kendt skyldige i forbrydelser, der kan give op til livstid, kan dog først efter ti år få prøvet, om vedkommende er berettiget til udgang.

  • En forvaringsdømt kan ikke prøveudskrives, før en domstol har vurderet, at personen ikke længere er farlig for samfundet.

  • 21 personer med en forvaringsdom er blevet prøveudskrevet siden 2017. På det tidspunkt havde de i gennemsnit været anbragt i lidt over 15 år. Fire af dem er genindsat i forvaring, og en af de fire er prøveudskrevet på ny.

  • Det viser en gennemgang fra oktober 2023 af forvaringsdomme ifølge anklagemyndigheden.

  • Når en person er prøveudskrevet fra forvaring, kan en domstol senere ophæve forvaringsdommen. Det er dog kun sket to gange siden 2017. Den ene havde været anbragt i næsten 27 år og den anden i 16 år.

  • Der idømmes i gennemsnit mellem fem og ti forvaringsdomme om året.

  • Per 1. maj 2024 afsonede 106 personer en forvaringsdom. Afsoningen sker blandt andet i Herstedvester, der er Kriminalforsorgens psykiatriske specialinstitution for fængsels- og forvaringsdømte.

Kilder: Kriminalforsorgen, anklagemyndigheden, straffeloven og prøveudskrivningsbekendtgørelsen.

Udover forvaring er Mikkel Bartholdy Pedersen blevet dømt til at betale knap tre millioner kroner i erstatning til offerets efterladte kæreste og barn. Derudover skal han betale sagens omkostninger.

Forsvarsadvokat Glenn Hein argumenterede derimod i retten for, at en passende straf ville være en tidsbestemt fængselsstraf på 14 til 15 års fængsel. Så nu bliver dommen anket til landsretten i et forsøg på at få forvaringsdommen omstødt til en tidsbestemt fængselsstraf, ligesom den dømte også gerne vil frifindes for forsøg på brandstiftelse.

Du kan læse TV2 Østjyllands liveblog fra retssagen herunder:

Kort nyt

Dit digitale aftryk

Vi indsamler information for at huske indstillinger, forbedre sikkerheden, analysere statistik samt og vise dig funktioner til sociale medier. Vi sporer dig ikke systematisk på vores hjemmeside eller på tværs af andre hjemmesider og apps. Du kan altid tilbagetrække eller ændre dit samtykke, ved at klikke på ”Tilpas dit samtykke til cookies her” i bunden af siden. Klik på detaljer, hvis du vil vide mere om brugen af cookies.

Du kan altid ændre dine præferencer senere.

Her kan du finde en oversigt over hvilke cookies vi potentielt sætter.
Du kan se flere detaljer om vores cookies her

Funktionelle cookies

Funktionelle cookies giver os mulighed for at huske dine præferencer og forbedre din brugeroplevelse. Disse cookies er ikke strengt nødvendige, men de gør din oplevelse mere personlig og problemfri.

Navn Udbyder
__cf_bm vimeo.com
_cfuvid vimeo.com
AWSALB Amazon Web Services
AWSALB Amazon Web Services
AWSALBCORS Amazon Web Services
AWSALBCORS Amazon Web Services
bcookie LinkedIn
beyondwords no-domain
bscookie LinkedIn
csrftoken instagram.com
JSESSIONID LinkedIn
jwplayer.bandwidthEstimate no-domain
jwplayerLocalId no-domain
lang LinkedIn
LAST_RESULT_ENTRY_KEY youtube.com
li_gc LinkedIn
lidc LinkedIn
pusherTransportTLS no-domain
remote_sid youtube.com

Statistikcookies

Statistikcookies hjælper os med at forstå, hvordan vores hjemmeside bliver brugt, så vi kan forbedre den. Vi forsøger at minimere brugen af eksterne tjenester og sikrer, at dine data anonymiseres så vidt muligt.

Navn Udbyder
_cb Chartbeat
_cb Chartbeat
_cb Chartbeat
_cb_expires Chartbeat
_cb_svref Chartbeat
_cb_svref Chartbeat
_cb_svref_expires Chartbeat
_cbt Chartbeat
_chartbeat2 Chartbeat
_chartbeat2 Chartbeat
_chartbeat2_expires Chartbeat
_chartbeat4 Chartbeat
_chartbeat4 Chartbeat
_chartbeat4_expires Chartbeat
_clsk tv2ostjylland.dk
_t_tests Chartbeat
_t_tests Chartbeat
_t_tests_expires Chartbeat
_v__cb_cp Chartbeat
_v__cb_cp Chartbeat
_v__cb_cp_expires Chartbeat
_v__chartbeat3 Chartbeat
_v__chartbeat3 Chartbeat
_v__chartbeat3_expires Chartbeat
bugsnag-anonymous-id no-domain
userId tv2ostjylland.dk
vuid vimeo.com

Markedsføringscookies

Vi anvender ikke selv markedsføringscookies, men vi har valgt at kategorisere en række cookies, som eksterne partnere sætter, som netop markedsføringscookies for at gøre dig som bruger opmærksomme på dem. Vi anvender kun eksternt indhold når det er vores vurdering, at det løfter kvaliteten af vores journalistik eller at det er bydende nødvendigt.

Navn Udbyder
_ga Google
_ga Google
_ga_LVEFKMG087 Google
_ga_VNYPEBL4PG Google
li_alerts LinkedIn
VISITOR_INFO1_LIVE YouTube
VISITOR_PRIVACY_METADATA YouTube
YSC YouTube

Nødvendige cookies

Disse cookies er essentielle for at vores hjemmeside fungerer korrekt. De sikrer grundlæggende funktioner. Uden disse cookies ville siden ikke kunne fungere optimalt.

Navn Udbyder
CookieConsent tv2ostjylland.dk
CookieConsent tv2ostjylland.dk
frequencyCategoryV2 tv2ostjylland.dk
frequencyCategoryV2 tv2ostjylland.dk
frequencyCategoryV2 tv2ostjylland.dk
oj_ovp_session oj.tv2reg.stream
PHPSESSID recruit.hr-on.com
recencyCategoryV2 tv2ostjylland.dk
recencyCategoryV2 tv2ostjylland.dk
recencyCategoryV2 tv2ostjylland.dk
recencyLastVisitV2 tv2ostjylland.dk
recencyLastVisitV2 tv2ostjylland.dk
SRVNAME oj.tv2reg.stream
TESTCOOKIESENABLED youtube.com
tv2_ostjylland_session tv2ostjylland.dk
tv2reg_cookie_consent tv2ostjylland.dk
visitedPagesV2 tv2ostjylland.dk
visitedPagesV2 tv2ostjylland.dk
visitHistoryFrequencyV2 tv2ostjylland.dk
XSRF-TOKEN oj.tv2reg.stream
XSRF-TOKEN tv2ostjylland.dk

Præference-cookies

Præference-cookies husker dine valg, så vi kan tilpasse hjemmesiden efter dine behov. Disse cookies sikrer, at du får en mere personlig oplevelse ved hvert besøg.

Navn Udbyder
NID Google