Hædret for sin indsats: Susanne behandler bylder mellem ballerne

Susanne Haas har brugt store dele af sit arbejdsliv på at blive klogere på en sygdom, som de færreste nok har hørt om, men en del faktisk lider af.

Pilonidalsygdom. Umiddelbart er det nok de færreste, som har hørt om sygdommen. Alligevel er det en ret hyppig sygdom, særligt blandt unge mænd. Den kan være skyld i store smerter og bristende bylder mellem ballerne.

Sygdommen har Susanne Haas i den grad hørt om. Hun er klinisk lektor på Regionshospitalet Randers, og hun har brugt en god portion af sit arbejdsliv på netop at blive klogere på sygdommen.

Og hvordan kan det så være?

- Det er en sygdom, som volumenmæssigt fylder mere i kirurgien end lyskebrok for folk i 20-40-års-alderen. Men forskningsmæssigt er det en ekstremt underprioriteret sygdom. Vi skal have løftet bundniveauet, siger Susanne Haas.

Pilonidalsygdom

Masser af data

Det forsøger hun og pilonial-teamet at gøre fra Regionshospitalet Randers. Alle komplekse sager af pilonidalsygdom i Region Midtjylland havner hos Susanne Haas og hendes team i Randers, og det har det gjort, siden man samlede det her i 2010. Det har vist sig at give gevinst på den lange bane.

- Når man samler og specialiserer noget, så kan man få masser af data. Målet er at blive dygtige til det og gøre tingene meget bedre for patienterne, siger hun.

Forskningsfeltet ligger, ifølge Susanne Haas, ret uberørt hen. Det skyldes måske, at området traditionelt set ikke har været prioriteret eller prestigefyldt, men Susanne Haas mærker, at der efterhånden begynder at ske noget.

- Jeg tror, at alle er glade for, at der sker noget på det her område, fordi vi ved, at det ikke har været godt nok før, siger hun.

For nylig modtog Susanne Haas prisen som Årets Ildsjæl i Medicin for sit arbejde. En pris, der gives af Lægeforeningen og Danske Regioner.

Pilonidalsygdom i tal

Susanne Haas har fået et klinisk lektorat, som betyder, at hun en dag om ugen kan være væk fra det kliniske arbejde og koncentrere sig om at sætte studier i gang og udvikle på området. Og så er der kommet penge til en ph.d.-studerende.

- Nu kan vi tiltrække yngre kolleger, som synes, det er spændende, selvom det måske ikke er det mest sexede område, konstaterer Susanne Haas.

Stor betydning

Hvordan kan man gøre det her forskningsområde sexet? Kan man overhovedet det?

- Sexet er måske lige meget nok. Men mindre usexet. Det handler om at finde den gode sælger frem og fortælle de her patienters historie - og så er det jo også sjovt at være en del af en god udvikling, siger Susanne Haas.

quote Den har stor betydning for patienterne. Det er et lidt pinligt område, så ofte går de med det i mange år uden at søge læge.

Susanne Haas, klinisk lektor, Regionshospitalet Randers

Hun mener, det er vigtigt, fordi det forringer livskvaliteten for de personer, som rammes af sygdommen.

- Den har stor betydning for patienterne. Det er et lidt pinligt område, så ofte går de med det i mange år uden at søge læge, forklarer hun.

Der er ikke noget farligt ved sygdommen, men den kan være meget generende. Mange patienter kommer ind akut med pilonidale bylder, som skal behandles kirurgisk.

- Der er også mange, som bliver ramt af komplikationer efter det kirurgiske indgreb. Sårene heler ikke ordentligt. Det var noget af det, der gjorde mig interesseret i området, da jeg selv kom til kirurgien, siger Susanne Haas.

Et tysk studie viser, at omkring 48 ud af 100.000 bliver ramt af sygdommen. En Ph.d-studerende på kirurgisk afdeling i Randers, Ida Faurschou, er i øjeblikket ved at undersøge, hvordan det ser ud i den danske befolkning. Det gør hun i samarbejde med klinisk epidemiologisk afdeling på Aarhus Universitetshospital.