Hæder til to østjyske håndboldpiger

En enkelt østjyde har fundet vej til dette års All-Star hold, og derudover er Årets Talent også fra Østjylland

Foto: Silkeborg-Voel / Randers HK

Hvert år ved sæsonens slutning kårer Håndbold Spillerforeningen syv spillere, der på baggrund af deres præstationer gennem året får plads på det såkaldte All-Star Hold. Desuden udpeges Årets Talent. I år er venstre fløjen på holdet østjysk, og talentet er skam også fra Østjylland.

På venstre fløjen finder man Silkeborg-Voels Freja Cohrt, der har haft en flot sæson for de grønblusede. Udover at have scoret 87 mål har hun også sammen med Trine Troelsen været en af de mest træfsikre på holdet.

Rost for sine gennembrud

Årets Talent blev suverænt Randers HKs Mie Højlund, der vandt med mange længder ned til nummer to. Især hendes gennembrudsstyrke er blevet rost af mange eksperter gennem sæsonen.

Det er spillerne fra ligaen, 1. division samt de udlandsprofessionelle, der har stemt på, hvilke spillere der skal på "stjerneholdet".

Herunder kan du se hele All-Starts holdet:

Venstre fløj: Freja Cohrt, Silkeborg-Voel KFUM (48 pct. af stemmerne)

Venstre back: Stine Jørgensen, FCM Håndbold (45 pct. af stemmerne)

Playmaker: Estavana Polman, Team Esbjerg (50 pct. af stemmerne)

Højre back: Nathalie Hagman, Team Tvis Holstebro (72 pct. af stemmerne)

Højre fløj: Trine Østergaard, FCM Håndbold (30 pct. af stemmerne)

Stregspiller: Linn Blohm, Team Tvis Holstebro (39 pct. af stemmerne)

Målvogter: Rikke Poulsen, Viborg HK (39 pct. af stemmerne)