Glæder sig til ny uddannelse
E-business skal skabe købmænd på internettet
Tirsdag klippede Randers' borgmester, Claus Omann Jensen (V), snoren - eller den virtuelle snor - over for en ny uddannelse i byen.
Den hedder e-business Randers, og er en toårig lang uddannelse for dem, der ønsker en fremtid i detailhandlen på internettet.
Se også: Åbner helt ny uddannelse
I første omgang bliver der oprettet 25 pladser på uddannelsen i Randers, og en af dem vil Mette Bak, der var mødt op til åbningscermonien, have.
- E-handel er jo ikke engang det nye sort længere. Vi er jo i det, og det bliver kun større og større. Jeg vil gerne være helt med fremme, hvor det sker, fortæller hun til TV 2 | ØSTJYLLAND.
Ifølge staben bag e-business står der yderligere over 10 mennesker i kø, der ønsker at starte på uddannelsen.
I videoen ovenfor kan du se Mette Bak fortæller om, hvorfor uddannelsen e-business lokker hende.