Gamle dyder skaber succes i skolegården

En skole i Randers har haft så stor succes med de nye restriktioner som følge af coronavirussen, at man vil holde fast i dem fremover.

Siden coronavirussen for alvor fik fat i Danmark i foråret, har rigtig mange skullet vænne sig til en lang række nye retningslinjer og begrænsninger. Grundlæggende noget værre bøvl.

På Hobrovejens skole i Randers har de nye restriktioner dog vist sig at være fuld af gode erfaringer, så man rent faktisk har tænkt sig at holde fast i en lang række af dem – også når vi en dag slipper af med virussen. 

UDPLUK AF DE NYE REGLER

Én af de mest bemærkelsesværdige effekter er et lavere antal konflikter som følge af et årgangsopdelt frikvarter.

- Vi oplevede faktisk et ret stort konfliktniveau derude (i skolegården, red.). I næsten alle pauser var der børn, der beklagede sig. Så vi valgte at sige, det her er et forsøg, vi sætter i gang, og det giver mening, mens der er corona, men det kan faktisk også give mening på sigt, siger Louise Holde Petersen, der er lærer på Hobrovejens skole.

Og det er da også noget, Anne Sofie Laursen fra 6.A har bemærket.

- Jeg synes, det er meget rart, man er lidt mere for sig selv. Der er ikke så mange små børn, der løber over og irriterer en, siger hun.

Ekspert: Krav og frihed er en god cocktail

Nationalt er man nu i gang med at samle op på skolernes erfaringer, da Hobrovejens Skole ikke er de eneste, der har høstet gode erfaringer.

Hver klasse har fået sit eget toilet, og det har fået eleverne til at tage mere ansvar, så toiletterne nu er renere.
Hver klasse har fået sit eget toilet, og det har fået eleverne til at tage mere ansvar, så toiletterne nu er renere.

Krav oppefra er dog ikke ensbetydende med nye, gode løsninger.

- Det er vigtigt, at skolerne får mulighed for at udfolde det på deres egne måder. Krav kombineret med frihed er en god cocktail, siger Andreas Rasch-Christensen, der er forskningschef hos VIA University College og en af landets førende eksperter inden for folkeskolen.

Mens skolerne har brug for friheden til at udvikle de nye løsninger, er det ældre dyder, der tilsyneladende har en positiv effekt hos eleverne.

- Det er jo nogle dyder, man kan forbinde med gamle dage. Det er disciplinære rammer, men det bekommer børn og unge mennesker vel, hvis kan skabe mere ro og nogle gode situationer omkring undervisningen, siger Andreas Rasch-Christensen. 

Mister samspil

6. klasse bruger tirsdag frikvarteret på at lege spark-til-dåse i en nærliggende park – uden forstyrrelser fra de andre årgange.

Selvom det har sine fordele, er der også ulemper.

- Man havde lidt mere frihed tidligere, lyder det fra Lea Kalina Bentsen fra 6.B.

Det erkender man da også fra skolens side.

Mister man ikke noget på, at eleverne ikke kan være sammen med dem, de har lyst til?

- Jo, vi går glip af noget. De store og små lærer jo af hinanden, men samtidig er konfliktniveauet i frikvartererne mindre, siger Louise Holde Petersen. 

På Hobrovejens Skole i Randers har de haft så gode erfaringer med flere af corona-restriktionerne, at de har valgt at gøre dem permanente.
Skærmbillede 2020-11-30 kl. 19.18.06

Vejdirektoratet erkender: Asfalt larmer for meget – erstatning på vej til flere husejere

IMG_2530

playØstjyske pirater vil erobre verdenshavene og bringe guldet hjem

Lige nu
corona

liveblog Tre dødsfald på østjysk ferie-ø: Var smittet med corona

Carpark North Café von Hatten spillested koncert

playKendt spillested i fare for at styrte sammen – nu er det reddet

Efterlysning af apoteksrøver - Østjyllands Politi

Mand forsøgte at røve apotek – nu efterlyses han med billede

Minkand

Her jubler de over udryddelsen af superrovdyret mink