Gadeteater inden døre

Ny festival måtte søge ly

02:20

1 af 2

For første gang har Danmark fået en turnerende gadeteaterfestival med international deltagelse. Festivalen består af 130 opførelser og turnerer rundt til 16 kommuner.

Festivalen skulle i dag have været skudt i gang på Rådhustorvet i forbindelse med Randers Ugen. Og det gjorde den - næsten - også.

Teatret Brændende Kærlighed måtte nemlig rykke gadeteatret indenfor i Kulturhuset for at søge ly for regnen.

Den syvårige teatergænger, Matilde Værum fra Randers, satte hovedet på sømmet, da hun forklarede vores udsente reporter, at der var fordele og ulemper ved at flytte gadeteatret indendørs:

- Udenfor er der jo flere, der lige kommer til at stoppe op. Og indenfor regner det ikke så meget.

Men resten af ugen skulle der være lejlighed til at se gadeteater, hvor det hører hjemme: Ude i den pulserende virkelighed på gader og pladser.

Se et indslag om gadeteaterfestivalen over artiklen.