Fuld bilist kørte ind i pizzeria
Bil bragede ind i husgavl
4. feb 2013, kl. 23:43
Mere end 30 dage gammel
En 22-årig bilist kørte mandag ind i et pizzeria, efter at han havde mistet kontrollen over sin bil på Hobrovej i Randers.
Ifølge Østjyllands Politi ville den unge bilist foretage et sving og køre videre af Danmarksgade, da bilen skred ud og kørte ind i en husgavl ved pizzeriaet Pizzahjørnet.
Efter uheldet kunne politiet konstatere, at manden var påvirket af alkohol. Han blev derfor anholdt.
Der skete udelukkende materielle skader i forbindelse med uheldet. Den berusede bilist kom ikke til skade.