TV2 Østjylland
  • Din kommune
  • Play
  • Tip os
  • Åbent hus
  • Tip os
  • Din kommune
  • Play
  • Tip os
  • Åbent hus
10. jun 2023, kl. 10:17
Artiklen er mere end 30 dage gammel

Fodboldklub indsamler stort beløb til kræftramte børn

Breddefodboldklubben Vorup FB fra Randers var sammen med den lokale Skousen-butik fredag med til at samle et tårnhøjt beløb ind til Børnecancerfonden.

Der var stor fest hos Skousen i det sydlige Randers fredag, hvor der blev samlet penge ind til kræftramte børn.
Der var stor fest hos Skousen i det sydlige Randers fredag, hvor der blev samlet penge ind til kræftramte børn. Foto: Privat
  • MAOT 2
    Mads Otte
    Lokalreporter i Randers Kommune

En amatørfodboldklub er i princippet primært sat i verden for at skabe de perfekte rammer for fodbold for store og små. Men i Randers-bydelen Vorup gik den lokale klub fredag et skridt videre.

Her var der nemlig for nogle timer mere fokus på kræftramte børn end saksespark og hælafleveringer.

De skal have de bedste muligheder for at komme ud på den anden side
Jonas Mogensen, sportschef, Vorup FB

I et tæt samarbejde med sponsoren Skousen og indehaveren her Gudjon Smarason blev der samlet over 120.000 kroner ind til Børnecancerfonden.

- Vi havde sat et højt mål om at nå 100.000 kroner, men det nåede vi så rigeligt. Det er en kæmpe succes, og jeg tror, at vi når op på 150.000 kroner, siger sportschef i Vorup FB Jonas Mogensen til TV2 Østjylland.

Mange private og virksomheder hjalp til med at få dagen til at hænge sammen.
Mange private og virksomheder hjalp til med at få dagen til at hænge sammen. Foto: Privat

Fik lavet en stor fest

Idéen opstod først og fremmest, fordi den lokale Skousen med Gudjon Smarason i spidsen har været med til at få en fodboldskole tilbage til Vorup.

Og overskuddet herfra går til Børnecancerfonden. Men det var ikke nok, tænkte den lokale forretningsmand og sportschefen.

Derfor arrangerede de altså fredag en hel dag med hoppeborge, popcorn, slush-ice, havespil og en masse konkurrencer.

- Og når det går til et godt formål, så bakker randrusianerne altså op. Så mange kom forbi og donerede til Børnecancerfonden. Det var både firmaer og private, det var stort at se, fortæller Jonas Mogensen.

Det er Gudjon Smarason fra Skousen (tv) og Jonas Mogensen fra Vorup FB, der har været drivkræfterne bag indsamlingen. Her er de i radioen for at fortælle om dagen.
Det er Gudjon Smarason fra Skousen (tv) og Jonas Mogensen fra Vorup FB, der har været drivkræfterne bag indsamlingen. Her er de i radioen for at fortælle om dagen. Foto: Privat

Kræft tæt inde på livet

De to initiativtagere har også haft personlige grunde til at samle penge ind til kampen mod kræft.

Som barn mistede Jonas Mogensen det ene øje til kræft og fik igen i 2017 konstateret kræft i halsen.

Ligesom Gudjon Smarasons kone har haft brystkræft. Begge er dog fri for kræften i dag.

- Vi vil gøre noget for de børn og familier, der rammes af kræft. De skal have de bedste muligheder for at komme ud på den anden side, siger Jonas Mogensen.

Nu får Børnecancerfonden så i hvert fald et godt stykke over 100.000 kroner til at sørge for det.

Rent sportsligt var det også en god fredag for Vorup FB. Klubbens bedste hold med den tidligere Superliga-spiller Svenne Poulsen som træner rykkede op i Danmarksserien.
Rent sportsligt var det også en god fredag for Vorup FB. Klubbens bedste hold med den tidligere Superliga-spiller Svenne Poulsen som træner rykkede op i Danmarksserien. Foto: Privat
Del
facebook mail
maot

Hej! Jeg hedder Mads,
og jeg er lokalreporter
i Randers Kommune

maot@tv2oj.dk • 27 42 13 34 •

Mest sete

  • Affaldsbeholder

    Jan har 3D-printet sin egen løsning på klamt affaldsproblem

    10:41
  • Hus Forbi sælger Edward

    Edward blev bedt om at smutte: - Jeg forstår det ikke

    Søn 15:27
  • rudolf steiner-skolen aarhus

    Chok på skole: To børn forsvandt sporløst - fundet mange kilometer væk

    Fre 19:55
  • Thor_by_MikeDouglas-11

    Efter ni år, ni måneder og 16 dage er Thorbjørn hjemme igen

  • Busser smadret i randers

    Busser smadret for formue: - Det er meningsløst

  • El stigning

    Nu bliver det markant dyrere at skrue op for radiatoren

  • Teenagere amok: 24 busser og biler smadret

  • Thomas og Per

    Beboere på villavej er desperate – klar til selv at betale for tiltag

Tilmeld dig TV2 Østjyllands nyhedsbrev og bliv opdateret hver dag

Ved at klikke på 'Tilmeld' accepterer du vores privatlivspolitik.
  • IMG_3602

    Brian sætter hverdagen på standby og slapper af som hund

  • Affaldsbeholder

    Jan har 3D-printet sin egen løsning på klamt affaldsproblem

  • retten i horsens

    14 års fængsel til mand med rocker-forbindelser

  • 20230802-003026-3-3000x2000ma

    Hollywood-stjerne udskyder besøg i Aarhus

  • Rådhuset i Norddjurs Kommune

    Efter skandalesag: Nu er ny kommunaldirektør på plads

TV2 Østjylland

Kontakt

  • Tip os
  • Sig din mening
  • Send klage
  • Find medarbejder
  • Book rundvisning
  • Sponsorater
  • Reklamer

Om os

  • Hvem er vi?
  • Udviklingsblog
  • Bestyrelse
  • Repræsentantskab

Job uddannelse

  • Ledige stillinger
  • Erhvervspraktik
  • Journalistpraktikant
  • FTP-elev

Services

  • Tekstet for hørehæmmede
  • Public service
  • Sådan ser du TV2ØJ
  • Nyhedsbrev
  • Privatlivspolitik
  • Cookies
TV2 Østjylland Skejbyparken 1, 8200 Aarhus N redaktion@tv2oj.dk (+45) 8742 4242
facebook linkedin instagram youtube tiktok
Tekst, grafik, billeder, lyd og andet indhold på dette website er beskyttet efter lov om ophavsret. TV2 Østjylland forbeholder sig alle rettigheder til indholdet, herunder retten til at udnytte indhold med henblik på tekst- og datamining, jf. ophavsretslovens § 11b og DSM-direktivets artikel 4.
Vi tager ansvar for indholdet og er tilmeldt Pressenævnet