Florman - nu med heste
Fra håndbold-dronning til heste-coach
Den tidligere professionelle håndbold-landsholdsspiller Marianne Florman besøgte i weekenden Randers for at lære fra sig.
Den jernhårde lady skulle dog ikke undervise i kigge-væk-finter eller indspil fra fløjen.
Som coach lever Marianne Florman i dag blandt andet af at gøre hesteryttere klogere på forholdet mellem ejere og hest, også kaldt horsemanship.
- Det er rigtig mange mennesker, der har problemer med deres heste. Hvor hesten ikke har respekt for dem eller er oppe at køre, fortæller Marianne Florman til TV 2 | ØSTJYLLAND.
Som håndboldspiller var Marianne Florman blandt andet med til at vinde guld med det danske landshold ved OL i Atlanta. Samme år vandt hun desuden EM.
Se mere i det korte tv-indslag øverst på siden.