Fjerner sække med hashplanter
Førtidspensionist gjorde mærkværdigt fund
Randers Kommune rykkede tirsdag ud for at fjerne det, der formentlig er resterne af et skunklaboratorium.
Førtidspensionist Hanne Villadsen kontaktede i fredags både Randers Kommune og politiet, efter at hun to forskellige steder havde fundet store sække med hashplanter i nærheden af sin bolig.
I dag, tirsdag, rykkede ansatte fra Randers Kommune ud for at fjerne de mange sorte sække.
Hanne Villadsen er dog utilfreds med, at der skulle gå fire dage, fra hun kontaktede kommunen, til sækkene blev fjernet.
- Der står en stolpe, hvor der står "Randers Kommune". Så de må have været her - måske i lørdags. Det er fire dage. Det synes jeg ikke er i orden, siger hun til TV 2 | ØSTJYLLAND.
Se skunklaboratoriet blive fjernet i videoen øverst i artiklen.