Efter ulykker: Randers Havn øger sikkerheden
På Randers Havn vil man nu øge sikkerheden efter flere drukneulykker
Randers Havn er tidligere vurderet som den farligste i Østjylland, men man vil de øge sikkerheden.
En af de seneste tragiske historier fra havnen var om 19-årige Thomas Stralner, der faldte i vandet og druknede efter en bytur den 16. januar. Thomas Stralner deler skæbne med fem andre, der i de seneste fem år er druknet efter et fald i havnebassinet.
- De fleste kan godt se fornuften i at gøre en indsats for at unge mennesker ikke dratter i havnene. Thomas skal ikke dø forgæves. Det allerbedste, der kan komme ud af den her lidt bizarre situation, er, at vi lærer af det, har Michael Stralner, far til afdøde Thomas Stralner, tidligere sagt til TV2 ØSTJYLLAND.
LÆS OGSÅ: Flest drukneulykker i Randers: Sikkerheden igen i fokus
I Randers Havn er man nu klar til at gøre noget ved det tragiske statistik for havnen.
- Det er jo selvfølgelig forfærdeligt. Dem, der gør det utilsigtet, der skal vi jo se, hvordan kan vi sikre, at de ikke kommer herned. Og selvfølgelig også ved dem, som måske tilsigtet ønsker at tage sig af dage, der skal vi også finde ud af, hvordan kan vi på nogen måde gøre, at de ikke kommer herned og har den mulighed, siger John Morgen, der er havnedirektør i Randers Havn.
LÆS OGSÅ: - Vi skal tage ansvar for hinanden
Derfor vil man nu – i samarbejde med TrygFonden – gå ud fra en såkaldt ostemodel, som man har haft succes med i engelske havne.
Se havnedirektøren forklare ”ostemodellen” fra England her:
Det handler om først at informere om faren ved at færdes ved havnefronten, dernæst sætte ekstra lys på selve kajen. Derefter skal man sikre, at det er nemt at komme op af vandet, hvis man skulle være så uheldig at falde i, blandt andet ved ekstra stiger og redningskranse.
Byens politikere har vedtaget, at havnen ikke skal hegnes af. Og det er havnedirektøren enig i.
- Det er jo ikke kun havnen, hvor der er vand. Vi skal huske på, at vi også har Gudenåen, der løber gennem Randers fjord, og alt det kan vi jo ikke hegne ind. Vi kan ikke hegne alt vand i Danmark ind, siger John Morgen.