Efter røveriforsøg i ABC: Politiet søger vidne i bil
Politiet vil gerne i kontakt med en kvinde, som var i sin bil, da en aggressiv truede kunder på parkeringspladsen ved et supermarked i Randers
Østjyllands Politi efterlyser vidne i forbindelse med flere røveriforsøg i og ved supermarkedet ABC Lavpris i Randers tirsdag i sidste uge.
Om eftermiddagen omkring klokken 14 den dag begyndte de dramatiske scener ved supermarkedet. Her truede en mand en kassedame og forlangte at få ekstra penge for sin flaskebon. Vidner på stedet har fortalt politiet, at gerningsmanden blev sur og fortalte at han havde et våben. Derefter gik han ud af butikken.
På parkeringspladsen truede han flere kunder med en kniv, og det er en af de kunder, som politiet nu efterlyser som vidne.
Læs også
Kvinden, som politiet gerne vil i kontakt med, sad med nedrullede vindue og talte med gerningsmanden. Hun rullede hurtigt sideruden op og kørte fra stedet. Andre vidner, der var på stedet, har fortalt politiet om kvinden, som muligvis også blev truet af gerningsmanden.
Østjyllands Politi kan kontaktes på telefon 114.
En 37-årig mand blev anholdt tirsdag aften. Han er sigtet for røveriforsøgene ved supermarkedet og sidder varetægtsfængslet.