Efter hård kritik: Borger forsvarer udskældt vaccinations-center

88-årige Anna Riis Østergaard oplevede en ifølge hende god og sikker behandling, da hun fredag blev vaccineret i Randers. Hun håber, at ældre medborgere ikke vil holde sig tilbage fra at blive vaccineret, efter der har været kritik af forholdene.

Anna Riis Østergaard fra Assentoft ved Randers blev fredag vaccineret mod coronavirus på vaccinationscentret ved Regionshospital Randers.

Hun kan ikke genkende den kritik af forholdene på centret, som TV2 ØSTJYLLAND fortalte om fredag:

- Jeg havde en meget positiv oplevelse, siger Anna Riis Østergaard til TV2 ØSTJYLLAND.

Fredag kunne TV2 ØSTJYLLAND ellers fortælle, hvordan forholdene på vaccinationscentret har afholdt flere borgere fra at blive vaccineret.

Hospital erkender problemer

Der var alt for mange mennesker og ingen styr på køen på centret, lød kritikken.

Regionshospital Randers erkender, at der har været problemer i vaccinationscentret på Kirketerpsvej.

Men problemerne skulle gerne være løst nu, lyder det fra hospitalet. Det var også Anna Riis Østergaards oplevelse, da hun besøgte centret fredag:

- Der var god plads, og med det samme nogen gik, blev stolene i venteværelset sprittet af.

- Hvis jeg skal komme med en lille anke, så åbnede udgangsdøren ikke automatisk. Det gjorde indgangsdøren. Men det var en lille en ting i det store billede, siger Anna Riis Østergaard.

Frygter at ældre vil vælge vaccine fra 

88-årige Anna Riis Østergaard vil gerne dele sin oplevelse på vaccinationscentret, fordi hun er nervøs for, at andre ældre vil undlade at blive vaccineret, fordi der har været kritik af forholdene:

- Det kerer jeg mig om, fordi i min aldersgruppe er der mange, der dør af coronavirus. Og den aldersgruppe, jeg er i, opgiver meget let, når man hører, at der er forhindringer på vejen, siger Anna Riis Østergaard.

Har haft problemer med booking-system

Lederen af vaccinationscentret i Randers fortæller, at problemer med booking-systemet tidligere har skabt uheldige situationer på centret:

- Det er korrekt, at der indimellem har været mange borgere samlet i centret, hvis vores booking-system har været nede. Så skal folk i stedet henvende sig hos vores sekretærer, sagde leder af vaccinecentret Nina Søndergaard til TV2 ØSTJYLLAND fredag.

Det har også givet udfordringer, når borgere troede, at de havde en tid til at få vaccinen - uden at have det.

Hvilket de har oplevet en del gange i Randers. 

Bekymret formand for Ældrerådet

Historierne om problemer på vaccinationscentret bekymrer formanden for Ældrerådet i Randers, Per Boysen. 

Han har hørt om problemer på centret fra andre ældrerådsmedlemmer og fra folk i sit netværk.

- Det virker til, at man har rullet ting ud, som ikke var klar. Det er uprøvet og nyt, men det er ikke en undskyldning. Så havde det været bedre at vente, siger Per Boysen til TV2 ØSTJYLLAND.

DorteMandrup_Aarhus_Strata_v1_Copyright by KVANT-1.jpg[5]

Markant byggeri på vej ved Aarhus Ø

Pia Ebdrup ny

play Pias tænder smuldrer væk - har fået regninger for 150.000 kr.

Ilva Lars Larsen møbler møbelkæde kæde butik logo IDdesign

Store butikker skal sikre 250 kvadratmeter til hver kunde

image00006

play Video: Få en eksklusiv rundtur på spritny hurtigfærge

melissa og julia grenaa gymnasium 2

På trods af lave smittetal: Julia og Melissa må stadig ikke komme i skole

Skærmbillede 2021-02-25 kl. 06.12.20

Hvornår kan du igen rejse til udlandet? Her er syv eksperters bedste bud