Efter groft overfald: Politiet jagter mand med slikhår

30-årig værtshusgæst ville ikke finde sig i racistiske bemærkninger - derefter blev han slået og sparket

Østjyllands Politi leder efter to yngre mænd, efter at en 30-årig værtshusgæst sent søndag aften blev overfaldet i Randers Midtby.

Det 30-årige offer har fortalt politiet, at han ved 23-tiden søndag aften blev tildelt flere slag og spark uden for Old Irish Pub i Storegade.

Da politiet efter overfaldet ankom til stedet, forklarede den 30-årige, at han og to venner havde siddet sammen og drukket lidt. Herefter var der stødt to mænd til selskabet, som de faldt i snak med.

Efter lidt tid begyndte de to mænd angiveligt at rette racistiske udtalelser mod en person i selskabet, som have asiatisk udseende. Den 30-årige forklarede, at han påtalte det og derefter blev tildelt et slag i ansigtet. 

Slået og sparket flere gange

De to mænd og den 30-årige fulgtes ud uden for pubben, hvor den 30-årige blev slået og sparket flere gange. De to gerningsmænd forlod stedet i retning mod Randers Busterminal.

Den 30-årige var forslået flere steder på kroppen og havde ondt. Han blev derfor kørt til skadestuen.

Har du oplysninger i sagen, kan du kontakte Østjyllands Politi på tlf. 114.

Signalement