Dyrt at vælge Randers Kommune
Husene i Havndal er blevet næsten umulige at sælge, efter byen valgte at gå med i Randers Kommune i stedet for at blive sammen med Mariager.
1. aug 2005, kl. 14:45
Mere end 30 dage gammel
Husejerne i og omkring den lille by Havndal øst for Mariager må nu bøde for, at området ved en folkeafstemning besluttede at skille sig ud fra Mariager Kommune for i stedet at komme med i den nye Randers storkommune fra januar 2007.
Samtidig med huspriserne de fleste andre steder er steget til nye rekordhøjder, er de faldet markant i Havndal efter afstemningen i november sidste år.
- Siden da er det blevet næsten umuligt at sælge et hus derude, siger ejendomsmægler Majken Hansen fra EDC Mæglerne i Mariager til TV2 / ØSTJYLLAND.
Se mere i aftenens udsendelser på TV2 / ØSTJYLLAND.