Det lysner på skadesfronten

Fremgang hos alle skadede spillere i RFC

Foto: fotograf-randers.com

Om mindre end to uger begynder Superligaen igen, og det gælder derfor om at have alle mand klar til kamp.

Mandag den 21. juli spiller Randers FC sin første kamp i den nye sæson af Superligaen, når holdet skal en tur til Esbjerg.

Og derfor må det glæde Randers-træner Colin Todd, at der er fremgang at spore hos de frem Randers-spillere, der er ude med skader.

- Jonas Borring er stadig underlagt et lyske-genoptræningsprogram, mens Nicolai Brock-Madsen er begyndt på specialtræning på græs under ledelse af fysioterapeut Jens T. Møller kombineret med fitnesstræning. Det går fremad for begge spillere, men det er endnu for tidligt at spå om et tidspunkt, hvor de kan returnere til træningsbanen, oplyser Randers FC.

Viktor Lundberg er til gengæld tilbage blandt holdkammeraterne på træningsbanen, da han er kommet sig efter en forstuvet ankel.

Det forventes, at Kasper Junker følger efter Viktor Lundberg i løbet af næste uge, mens Adama Tamboura har snøret løbeskoene og er begyndt at løbetræne. Han forventes at kunne deltage træningen sammen med holdkammeraterne i den nærmeste fremtid.

- Med lidt held allerede i næste uge, oplyser Randers FC.

Kampen mellem Esbjerg fB og Randers FC mandag den 21. juli spilles i Esbjerg klokken 19.00.