- Det er en helt speciel åbning

Resturant Flammen åbnede onsdag i den historiske Thor-bygning i Randers

En ny epoke begyndte onsdag aften i dengamle Thor-bygning i Randers Midtby.

Restaurant Flammen har åbnet restaurant i den historiske bryggeri-bygning, som har været under renovation i en periode.

- Det var ikke bare nogen helt almindelig åbning det her. Det var en speciel åbning for os, og ejerfamilien havde også inviteret familie og nøglepersoner her i aften, for det betyder virkelig meget for os, siger direktør i Restaurant Flammen Elias Tychsen til TV 2 | ØSTJYLLAND.

Se også: Thorbygning får ny skorsten

Det var tilsyneladende ikke kun restauranten, der havde glædet sig til åbningen. I hvert fald spiste 250 gæster onsdag aften i restauranten:

- Det er gået over al forventning, og vi føler, at folk her i Randers har taget rigtig godt i mod os, siger Elias Tychsen.

Han fortæller, at han forelskede sig i bygningen, da han for to år siden kørte gennem Randers:

- Vi så denne her bygning, og så, at den var til salg, og så var vi nødt til at ringe og høre mere om den. Så det var bare kærlighed til bygningen fra starten, fordi det er denne her flotte, historiske bygning, forklarer han.