Den Blå Bro genåbnes med gratis rundstykker og cykelservice

Efter flere måneders renovering bliver den Blå Bro i Randers igen åben for cyklister og fodgængere

Foto: Mads Hildebrand

1 af 2

Efter flere måneders renovering er den Blå bro i Randers snart ved at være klar til, at cyklister og fodgængere kan passere Gudenåen på den. 

Tirsdag den 25. oktober bliver det fejret den 25. oktober med friske rundstykker og gratis cykelservice fra morgenstunden.

Læs også Genåbning af Den Blå Bro udskydes i tre uger

- Vi er meget tilfredse med, at den gamle jernbanebro igen er klar til at byde de bløde trafikanter velkommen. Det er en populær cykel- og gårute, og vi ved, at mange borgere har været tålmodige og har cyklet og gået en omvej, mens broen er blevet renoveret. Derfor håber vi, at de vil være med til at fejre genåbningen, siger Kjeld Kristensen, ingeniør ved Veje- og Trafik i Randers Kommune i en pressemeddelelse.

De 3.00 kvadratmeter stålflader er blevet repareret, slebet og malet.  

Læs også Den Blå Bro lukkes ned i fem måneder

Genåbningen af den Blå Bro er cirka tre uger forsinket, da det under renoveringen viste sig, at der var mere rust i stålet end forventet.

Udover at være nymalet får broen også ny LED belysning. Gående og cyklister vil derfor opleve, at der bliver arbejdet på broen efter genåbningen i afskærmede områder.