Danmarks første solsikke-kirke: - Jeg ved selv, hvor svært det kan være
Sognepræst Susanne Therese Hjørlund har en søn med autisme, så hun ved, hvor svært det kan være at bevæge sig ud i verden med et usynligt handicap.
Kristrup Kirke syd for Randers er den første folkekirke i landet til at tilmelde sig solsikkeprogrammet og indkøbe officielle solsikkesnore, der er et internationalt symbol på usynlige handicap.
Det er sognepræst Susanne Therese Hjørlund, der har taget initiativet.
- Jeg tænkte, at det kan da ikke passe, at folkekirken ikke er med, når selv store virksomheder efterhånden har taget solsikkeprogrammet til sig, siger hun.
Hun kontaktede sin provst Birgith Nørlund Jensen, der også var med på idéen, så for 15.000 kroner har alle 24 kirker i provstiet nu fået mulighed for at være med i programmet, der indbefatter informationsvideoer til de ansatte, solsikkesnore, grafisk materiale og lignende.
- Det handler om at gøre det usynlige synlige. Og at vi i kirken tydeligt viser, at der også er plads til dem med usynlige handicaps og diagnoser, og at vi gerne vil gøre os umage for at rumme dem, siger Susanne Therese Hjørlund.
I hendes kirke betyder det, at kirketjenerne tager en solsikkebroche på, at der bliver sat solsikkeklistermærker i sognegårdens vinduer og at der bliver informeret om tiltaget.
- Det ligger i kristendommens essens, at der skal være plads til alle. Jesus gik altid ud til de syge og dem, der havde det svært, og inviterede dem med ind i fællesskabet, så vi skal selvfølgelig stræbe efter at gøre det samme, siger Susanne Therese Hjørlund.
Hun har selv en søn på 12 år med autisme og bruger derfor også solsikkesnore privat.
- Jeg ved jo fra mig selv, at det kan være svært at stå i Fårup Sommerland eller Randers Storcenter, og min søn får en nedsmeltning, fordi han ikke kan rumme at være der, og andre mennesker så kigger skævt til en, fordi de ikke kan se, at der ligger et usynligt handicap bag, siger hun.
Provsten bakker op
Provst i Randers Søndre Provsti Birgith Nørlund Jensen bakker op om projektet, der er finansieret af provstiets fællesmidler. Men det er op til de enkelte menighedsråd og ansatte at beslutte lokalt, om deres kirke også skal have solsikkesnore m.v.
- Jeg synes, projektet giver god mening, fordi det en enkel måde at fortælle, at vi i kirkerne gerne vil være rummelige og imødekommende og tage særlige hensyn til dem, der har brug for det, siger provsten.