Da Cerberus hærgede Randers

Året er 1999. En far møder som enhver anden dag ind på sit autoværksted i Randers. Men denne dag er ikke som alle andre. Så snart han trækker i dørhåndtaget, bliver han mødt af en ubeskrivelig stank. En stank af gammel ost. Han ved med det samme, hvad der er sket.

Stanken stammer fra en smørsyrebombe, og faren lægger hurtigt to og to sammen. Den berygtede Cerberus-bande må stå bag. Banden hærger i slutningen af 90'erne den kronjyske arbejderby og tager alle byens borgere som gidsler.

En af de gidsler er faren fra autoværkstedets søn, der bliver tvunget til at stjæle reservedele. Det finder faren sig ikke i, han stiller sig frem og går mod banden og dens hårdtpumpede og kompromisløse medlemmer. Konsekvensen bliver en stinkbombe på værkstedet, og sønnen må sendes væk til Israel.

Historier som denne sidder klart i erindringen hos den i dag pensionerede kriminalkommissær Hans Kortbek. Han ledede dengang bandeindsatsen hos Randers Politi.

- Vi var pressede af de voksende bandegrupperinger i Randers. De gav problemer på gaden, hvor de førte sig frem og var truende over for alt og alle. Det var unge store pumpede mænd med guldkæder i modetøj, fortæller Hans Kortbek i dag.

De første synlige beviser på, at noget er galt i Randers, kommer i midten af 90'erne. Her ses flere og flere unge mænd i samlet flok iført karakteristisk H20 tøj. Mange af dem er rigmandssønner, der er gået tabt i forældrenes jobræs. Nu døbes de i folkemunde H20-banden.

Ret hurtigt får de unge mænd skabt sig et ry som yderst voldsparate. Almindelige borgere er bange for dem, og det bliver kun værre, da de i slutningen af 90'erne for alvor samler sig under navnet Cerberus. Den trehovedede hund der vogter indgangen til dødsriget.

Mange vil så nok mene, at Randers er dødsriget her i de sene 90'ere. En ting er i hvert fald sikkert. Byen er Cerberus-land, og ingen skal komme imellem banden.

- Hvis en af dem kom kørende i sin store bil gennem Sløjfen i Randers (en ensrettet vej gennem midtbyen, red.), så måtte alle andre vente, hvis han lige skulle tale med en på gaden. Ingen turde dytte og sige, han skulle flytte sig, fortæller Hans Kortbek.

Og det er ikke kun Sløjfen, som Cerberus banden styrer. Den populære gå-i-byen-gade Storegade er nærmest lukket land for unge, der bare vil hygge sig og have en øl eller to. Enten er man med dem eller imod dem.

Det oplever daværende dørmand Michael Horsmark adskillige gange på egen krop.

Han er op gennem 90'erne dørmand flere steder i Storegade, og sidenhen overtager han Café 38 i nordlige ende af gaden. Når han husker tilbage, er det meget få gode minder, han har fra værtshusgaden i den tid:

- Jeg husker, hvordan jeg pludselig står med en skarpladt tromlerevolver i hånden fra en ung gut, der forsøger at stikke af fra politiet. Og synet af en mand der bliver kastet op mod en butiksrude og får en knust flaske holdt op mod struben.

Restauratøren beskriver – modsat mange andre – ikke blot de unge som iskolde voldsmænd. De er usikre på deres identitet og ved ikke selv, hvad de står for, og hvad de kæmper for, lyder det fra ham.

De lærer hurtigt, at den letteste måde at kommunikere på er med næverne. På den måde får de respekt, magt og først og fremmest anerkendelse. De føler, at de er noget.

Rigmandssønnerne får selskab af unge fra alle samfundslag – de har én ting til fælles. De ønsker at være noget, at være dem andre ser op til, dem som andre frygter.

Det er en barsk og hård tid, og Storegade bliver kamppladsen. Det mindes daværende kriminalkommissær Hans Kortbek også.

Livet som betjent på gaden er utrygt og farligt. Især i de år i slutningen af 90'erne, hvor politiet forsøger at slå ned på banderne.

Her er urobetjente massivt til stede fredag og lørdag ved de mange barer og diskoteker i gaden. Men de hårde drenge fra Cerberus-banden overgiver sig ikke frivilligt.

Klik på kortet herunder for at se, hvilke barer der lå i Storegade før i tiden:

Det fremgår tydeligt af statistikken over antal sager om politivold, der topper i årene 1997-98 og aldrig siden har været så høje.

- Mange af mine kollegaer var dybt bekymrede, men vi indgik en ed. Vi ville ikke finde os i det og bøjede ikke nakken. Det var et rent magtspil, hvor vi tog magten tilbage i gaden, siger Hans Kortbek.

Samme indstilling synes at herske et andet sted i byen, hvor Cerberus og de mange uroligheder fyldte meget. Nemlig hos Randers Amtsavis i Nørregade.

Her er Axel Præstmark souschef på Randers-redaktionen, og i spalterne fylder uroen i nattelivet og bybilledet generelt mere og mere. I takt med at avisen øger opmærksomheden på banden, øger banden også sin opmærksomhed på avisen og dens medarbejdere.

Ligesom politiet overgiver pressen sig dog ikke.

- De banditter skal ikke få lov til at bestemme, hvad vi skriver. Aldrig før eller siden har vi oplevet trusler mod ansatte på den måde, men vi står sammen. Vi får en lyst til at bide os fast, siger Axel Præstmark, der i dag er chefredaktør på selvsamme avis.

Det er også i tiden omkring årsskiftet, at smørsyrebomberne er moderne hos Cerberus. Randers Amtsavis bliver ramt, TV2 ØSTJYLLAND får ogdå en smørsyrebombe efter en kritisk udsendelse, Retten i Randers rammes, og faren på autoværkstedet møder ind til den forfærdelige stank efter et angreb.

- Vi er ved at få dem trængt tilbage fra blandt andet deres kampplads Storegade. I afmagt smider de smørsyre alle vegne. Det er en ny del af deres taktik, fortæller den pensionerede kriminalkommissær Hans Kortbek.

I 2001 sker der så en dramatisk begivenhed i den kronjyske hovedstad, som i dag stadig har betydning for især politiets arbejde i byen. Den internationale rockerklub Hells Angels åbner en afdeling i Randers.

Med medlemmer fra Cerberus og den ældre gruppering Piraterne bliver afdelingen på rekordtid landets største.

Cerberus og Piraterne dør langsomt ud, og alle rødderne samler sig under vingerne hos HA. Hvis nogen så håber, at det skaber ro i byen, kan de godt tro om igen. I hvert fald for en stund.

For nu skal det markeres, at Hells Angels er kommet til Randers. Inden længe er det ikke længere Cerberus-land, men HA-land.

Rockerne manifesterer deres herredømme over byen på daglig basis. Karavaner med rygmærkebærende rockere ned gennem midtbyen er intet særsyn, og konstant gør rockerne opmærksomme på sig selv.

De skaber ligesom Cerberus skræk og rædsel, og der går et sæt gennem alle almindelige borgere, når de larmende motorcykler drøner forbi.

Ifølge Hans Kortbek er respekten for landets love og ordensmagt fortsat at finde på et meget lille sted hos de unge mænd og deres kammerater, der nu kalder sig rockere.

Det lykkes dog politiet at få mange af de nyudklækkede HA'ere i Randers straffet for blandt andet narkokriminalitet.

En af de mest skelsættende domme falder i 2005. Her dømmes fem af de ledende medlemmer i byen i alt 45 års fængsel for narkohandel – en sag der trækker tråde til både Sjælland og Holland.

Herefter ændrer bybilledet sig i Randers.

Hos Michael Horsmark i Storegade ses det tydeligt. Her er det lykkes at få ballademagerne drevet bort.

Et samarbejde mellem politi og værtshusene og nul-tolerance over for rockere gør, at ingen fra det miljø er velkommen i festgaden.

Efter de hårde narkodomme til flere ledende medlemmer ændrer rockerne ifølge Hans Kortbek således taktik:

- De indser, at det ikke er smart i længden hele tiden at gøre opmærksom på sig selv, hvis man gerne vil leve af kriminalitet. Nu opererer de mere i det skjulte.

En hård kamp for at skabe fred bar frugt. Randers gik fra at være en kaotisk by, hvor det var utrygt at færdes, vokse op og more sig til i dag, hvor Storegade og Randers er et sted for alle. Alle på nær rockerne.

Nu kunne fortællingen om H20-banden, Cerberus, Piraterne og HA'erne meget passende slutte her og ende lykkeligt. Men er det virkelig sådan?

For hvordan er det egentlig i dag med de der helvedes engle i Randers? Ja, de er der stadig og faktisk har de fået følgeskab af deres mindst lige så upopulære trosfæller fra Bandidos.

- Der er et mere roligt trusselsbillede i Randers i dag, men vi ser stadig Bandidos og Hells Angels. Den måde, vi forholder os til dem på, er, at når man vælger at indgå i en rocker- eller bandegruppering, så tiltrækker man sig også automatisk politiets opmærksomhed, siger leder af efterforskning hos Østjyllands Politi René Raffo og fortsætter:

- Vi holder øje med dem og følger dem og de aktiviteter, de måtte lave, tæt. Hvis de giver anledning til efterforskning, gør vi det.

Han vil ikke uddybe nærmere, hvilke former for kriminalitet politiet mistænker, at rockerne i Randers står bag. 

- Men vi ved af erfaring og de sager, vi har haft, at der er kriminalitet omkring dem. Nogen har også siddet inde for eksempelvis handel med narko, siger René Raffo.

Politilederen slår dog fast, at randrusianerne ikke bør frygte for en ny bandekrig i gaderne:

- Den enkelte borger bør ikke frygte noget. Jeg synes, at vi har rigtig godt styr på dem og har et billede af, hvad de foretager sig. Der er ro på i Randers og ingen grund til at være bange.

Og det er dog heller ikke alle de unge, der før i tiden var en del af Cerberus, som i dag er rocker hos Hells Angels og i politiets søgelys. Der er nogen, der gik en anden vej.

De tog måske et andet valg med deres liv efter en tur bag tremmer. Ingen af dem ønsker dog at stå frem og fortælle om sin fortid og liv i dag. Ligesom rockerne synes de at leve efter devisen:

TV2 ØSTJYLLAND har forsøgt at få en kommentar fra Hells Angels Randers, men klubben er ikke vendt tilbage efter vores henvendelser. 

Tekst: Mads Otte

Redaktør: Jamilla Sophie Alvi

Fotos: Richard Sylvestersen og Ernst van Norde - Ritzau Scanpix

Video: Pernille Olsson

Grafik: Kristine Helms