Colin Todd: FC København er favoritter
Onsdag aften spiller Randers FC den udsatte ligakamp mod FC København
Selvom Randers FC er ét point foran FC København, så anser cheftræner Colin Todd alligevel københavnerne som favoritter til onsdagens kamp.
- Alle forventninger om sejr er på FCK. Med tanke på deres spillerkøb og generelle trup er de i en situation, hvor de skal vinde Alka Superligaen. Hvorimod vi kan spille uden samme forventningspres, men samtidig gå ind til kampen med en tro på, at vi kan levere en flot præstation og forhåbentlig et godt resultat, siger han til Randers FC's hjemmeside.
Af de seneste ligaopgør mellem de to hold har Randers FC vundet tre kampe, spillet tre uafgjort og tabt én kamp.
Ifølge Colin Todd har kampen stort potentiale, hvor der er lagt op til et par drabelige midtbanedueller og masser af kampgejst.
- Hvis vi ser bort fra svipseren i Aarhus har vi en rigtig god udebanestatistik. Så vi ser rigtig meget frem til mødet med FC København på et altid inspirerende stadion og mod et rigtig godt hold, siger træneren.
Kampen fløjtes i gang i Telia Parken klokken 18.30.
Colin Todd har udtaget følgende spillere til onsdagens kamp:
1. Kalle Johnsson
3. Christian Keller
4. Johnny Thomsen
5. Mads Agesen
6. Jeppe Tverskov
8. Mustafa Amini
9. Jonas Borring
10. Mikael Ishak
13. Mads Fenger
15. Patrick Da Silva
16. Kasper Fisker
17. Mandla Masango
19. Mikkel Kallesøe
21. Alexander Fischer
22. Jack Duncan
23. Viktor Lundberg
24. Jonas Bager
30. Piotr Parzyszek
38. Nicolai Poulsen