Chok-nederlag til Randers HK
Taber sensationelt til bundhold
31. jan 2012, kl. 20:50
Mere end 30 dage gammel
Håndboldkvinderne fra Randers HK kunne tirsdag aften tilbageerobre førstepladsen i kvindernes liga, da de på udebane mødte bundholdet HC Odense.
Men i stedet for at vippe Team Tvis Holstebro af førstepladsen, endte det med et meget overraskende nederlag til Randers HK på 27-28.
Ved pausen var randrusianerne bagud med 13-15 og odenseanerne var foran det meste af anden halvleg, men med seks minutter tilbage af kampen lykkedes det Randers HK at udligne til 24-24.
Det hele sluttede meget dramatisk, da HC Odense seks sekunder før tid fik tildelt et straffekast, som den tidligere SK Aarhus-spiller Pearl van der Wissel scorede på.
Nederlaget var kronjydernes tredje i denne sæson i ligaen.