Campingvogn stod i flammer
Brandvæsnet rykkede ud til campingvogn, som stod i lys luge natten til søndag
Randers Brandvæsen måtte i nat rykke ud til en brand i en campingvogn.
Campingvognen befandt sig på Skelvangsvej i Randers bag omkring tre-fire meter bag ejernes hus.
- Beboerne i huset blev vækket af et brag og alarmerer os. Da vi kommer ud til campingvognen, brænder den lystigt, siger indsatsleder ved Randers Brandvæsen Christian Nøddelund til TV 2 | ØSTJYLLAND.
Brandvæsnet blev alarmeret klokken 3.27, og hvad brandårsagen er ved Randers Brandvæsen ikke:
- Der er en gasflaske, som nok er det, der har sagt "bum", men jeg ved ikke, hvordan det kan være, at det pludselig sker og campingvognen brænder, siger Christian Nøddelund.
Der befandt sig ingen mennesker i campingvognen, og ingen kom derfor noget til.
Campingvognen fik derimod så mange skader, at den ikke længere er beboelig:
- Den er fuldstændig brændt ned, forklarer indsatslederen.