Bruno blev slynget af motorcykel: Blod i lægebil kan redde liv

Et offer fra en alvorlig trafikulykke hilser initiativ med frisk blod i lægebil velkommen

Den første danske lægebil, der kører rundt med frisk blod, er en realitet. Sådan en vil kunne hjælpe ved en ulykke, som den Bruno Svendsen fra Randers kom ud for på en landevej ved Viborg for seks år siden.

Her overså en kvindelig bilist sin vigepligt, og randrusianeren kunne derfor ikke undgå at køre ind i hende på sin motorcykel.

- I og med jeg kører ind i siden af bilen og ryger henover den i en blod bue, lander jeg på en mark, og de høje korn tager så meget af faldet. Så jeg ikke lander på den rå jord, fortæller Bruno Svendsen til TV2 ØSTJYLLAND.

Det var givetvis en af årsagerne til, at Bruno Svendsen overlevede. Naboer ilede også til ulykkesstedet, og en ambulance blev straks rekvireret.

Var ekstrem heldig

- Efter lægernes udsagn var jeg ekstrem heldig – det var et mirakel med alle de indre skader, jeg havde, siger Bruno Svendsen.

quote Så det at kunne give blod på stedet kan være med til at redde liv.

Bruno Svendsen

Han blev behandlet af lægerne på stedet, men fik først tilført blod, da han kom til Aarhus. Fremover kan det ske meget oftere, efter at den østjyske lægebil med base i netop Aarhus nu kører rundt med frisk blod.

- Det er en kæmpe god idé. Det kunne have gået meget værre i mit tilfælde med et stort blodtab. Så det at kunne give blod på stedet kan være med til at redde liv, siger Bruno Svendsen.

Bruno Svendsen er i dag nødt til at bruge stok. 
Bruno Svendsen er i dag nødt til at bruge stok. 

Randrusianeren har den dag i dag stadig mén efter ulykken. Udover at han fysisk er hæmmet, slog han også hovedet og fik blødninger på hjernen. Derfor bliver han oftere træt og har svært ved at huske.

Blod skiftes en gang om ugen

Lægebilen hører under Region Midtjyllands Præhospital. Blodet i lægebilen skal skiftes løbende. 

- Den store forskel er, at vi kan starte den behandling, som vi ellers ville gøre inde på hospitalet, ude på ulykkesstedet, siger akutlæge og leder af lægebilen i Aarhus Mads Vandborg til TV2 ØSTJYLLAND.

Mads Vandborg forventer, at et par patienter om måneden bil få gavn af den nye behandlingsmulighed.

Planen er, at også lægebilen i Viborg skal medbringe frisk blod fra efteråret, hvis prøveperioden viser, at det er et velfungerende og afgørende supplement til den øvrige akutte hjælp med kritisk syge patienter.

Blodet bliver leveret af Blodbanken på Aarhus Universitetshospital. Det bliver transporteret i en slags termokasse, der holder det køligt. Ubrugt blod bliver skiftet en gang om ugen. Det betyder, at blodet stadig kan bruges til patienter på sygehuset.

I videoen øverst i artiklen kan du høre hele Bruno Svendsens historie. Herunder forklarer Mads Vandborg nærmere om mulighederne for lægebilen med blod ombord. 

 

 

politibil

Politiet uddeler bøder og lukker vandpibecafé i Brabrand

IMG_9091

play Er der plads til flere borgere i Balle?

UNADJUSTEDNONRAW_thumb_18e

Siv lever efter sin menstruationscyklus: - Jeg har fundet ud af, hvor vigtigt det er

a09a6faa-0fea-48d0-9971-ad468d148e32

Foråret begynder med gradvist koldere vejr

politibil

Politiet har fundet gerningsmand ved røveri i Kvickly

IMG_9036

play Kæmpe sten i Gudenåen skaber debat: - Det er jo fuldstændig galimatias