Borgere raser over forhold på hospital – dropper helt at få vaccine

Flere personer har henvendt sig til TV2 ØSTJYLLAND med kritik af forholdene på vaccinestedet ved Regionshospitalet i Randers.

Alt for mange mennesker og ingen styr på køen. Sådan lyder kritikken af vaccinationscentret på Kirketerpsvej ved Regionshospitalet Randers.

quote Det var meget svært at overholde afstandskravet på to meter, når personale og borgere gik frem og tilbage.

Erik Carsten Pedersen

Flere borgere har henvendt sig til TV2 ØSTJYLLAND med bekymring over forholdene på centret.

- Der var alt for mange folk på et lille område. Det var meget svært at overholde afstandskravet på to meter, når personale og borgere gik frem og tilbage, siger Erik Carsten Pedersen til TV2 ØSTJYLLAND.

'Ingen tog ansvar'

Han arbejder som sygeplejerske for et vikarbureau og er formentlig derfor blevet tilbudt vaccinen.

Men da han ankom til centret i Randers torsdag formiddag, blev han chokeret over, hvad han så.

- De var egentlig mange folk på job, men ingen tog ansvar. Der var heller ingen lystavle eller andet system over folks numre, så det var umuligt at holde styr på, hvornår det var ens tur, fortæller Erik Carsten Pedersen.

90-årig ville ikke vaccineres alligevel

Han endte efter en rum tid med at forlade stedet – uden at blive vaccineret.

Samme oplevelse havde Gert Søndergaard, da han i mandags besøgte stedet sammen med sin 90-årige mor, som skulle vaccineres.

quote Min mor tog derfra og sagde, at hun slet ikke ville vaccineres alligevel.

Gert Søndergaard

- Det var et stort kaos. Der var to skærme, hvor borgerne – typisk +85 år – skal registrere sig. Og her står de meget tæt uden at tage hensyn til afstandsreglerne, mener Gert Søndergaard.

Moren var meget rystet over oplevelsen, som endte med, at hun slet ikke fik vaccinen.

Hilmar Børge Rasmussen fra Horsens var en af de borgere, der i februar fik første stik af vaccination mod coronavirus.

Har politianmeldt regionen

Det viste sig nemlig, at hun hjemmefra havde glemt at endelig godkende sin tid.

- Min mor tog derfra og sagde, at hun slet ikke ville vaccineres alligevel, for nu havde hun holdt sig isoleret så længe for at komme op til et sted, hvor hun ikke kunne undgå at komme i nærkontakt med alt for mange, siger Gert Søndergaard.

Gert Søndergaard har efterfølgende skrevet en klage til Region Midtjylland og meldt regionen til politiet for overtrædelse af forsamlingsforbuddet.

Moren er det lykkedes at få overtalt til at lade sig vaccinere – men i stedet i Silkeborg.

'Havde været bedre at vente'

Historierne bekymrer formanden for Ældrerådet i Randers, Per Boysen. Han har hørt om lignende episoder fra andre ældrerådsmedlemmer og fra folk i sit netværk.

- Det virker til, at man har rullet ting ud, som ikke var klar. Det er uprøvet og nyt, men det er ikke en undskyldning. Så havde det været bedre at vente, siger Per Boysen til TV2 ØSTJYLLAND.

- Jeg har også hørt om ældre mennesker, der skal køre alt for langt for at få vaccinen. Det kan vi ikke byde dem, fortsætter han.

VIDEO: Vi har tidligere fortalt om ældres problemer med overhovedet at bestille tid til vaccinen hos Region Midtjylland. Indslaget her er fra den 13. februar.

Erkender problemer

Regionshospitalet Randers erkender, at der har været problemer i vaccinecentret på Kirketerpsvej. 

Men de skulle gerne være løst nu. 

quote Det viste sig, at flere havde mange spørgsmål til vaccinen, og det betød, at tingene tog længere tid end forventet, og der kom længere kø.

Nina Søndergaard, leder, vaccinecentret, Regionshospitalet Randers

- Det er korrekt, at der indimellem har været mange borgere samlet i centret, hvis vores bookingssystem har været nede. Så skal folk i stedet henvende sig hos vores sekretærer, siger leder af vaccinecentret Nina Søndergaard til TV2 ØSTJYLLAND. 

Det har også givet udfordringer, når borgere troede, at de havde en tid til at få vaccinen - uden at have det. 

Hvilket de har oplevet en del gange i Randers. 

'Er ikke sundhedsfarligt'

- Så har vi forsøgt at hjælpe borgerne og lade dem blive indenfor i stedet for at sende dem ud i kulden, forklarer lederen. 

Torsdag vaccinerede centret i Randers udelukkende sundhedspersonale, hvilket tog længere tid end forventet. 

- Det viste sig, at flere havde mange spørgsmål til vaccinen, og det betød, at tingene tog længere tid end forventet, og der kom længere kø, siger Nina Søndergaard. 

- Jeg er dog fuldt ud overbevist om, at det ikke er sundhedsfarligt at besøge centret. Alle bærer mundbind, og vi beder folk om at holde afstand, slår hun fast. 

På sigt kan det dog komme på tale at lade borgerne vente udenfor, lyder det slutteligt fra hende. 

Mest læste

Mere fra Randers

åboulevarden

Sådan bliver reglerne for at gå på café og restaurant

Smukfest Christopher 2016

- Det er en stor udfordring, at der ikke er nogen plan for os, siger festival

Gellerupparken Gellerup

Skole uden smittede lukker - rammer model skævt?

173405868_2990697634550447_4263271679499917763_n

Lang kø til prisvindende ishus: - Vi er lidt presset

Skærmbillede 2021-04-17 kl. 12.54.48

Planlagde sin egen begravelse - nu har Stinne fået et nyt hjerte

Hospitalseng

Laveste antal indlagte siden starten af november