Bor midt i lokalt smitteudbrud: - Det er utrygt

Smitten stiger i det nordøstlige Randers igen. Beboer i området Dorte Hansen er i risikogruppen og må isolere sig af frygt for at blive smittet.

Dorte Hansen føler sig utryg.

Hun bor i det boligsociale område i det nordøstlige Randers, hvor smitten nu stiger for anden gang. Hun frygter, situationen ikke bliver taget alvorligt.

- Jeg føler, alle andre mennesker går rundt og tænker ’nu skal vi åbne det hele’. Jeg kan godt forstå, det er dejligt, men jeg bliver nervøs for, om folk forstår, at der er et udbrud her, siger hun.

Psykisk slid

Dorte Hansen har flere autoimmune sygdomme og er i vaccinegruppe 5. Hun har fået første vaccinestik, men går fortsat og venter på sit andet stik.

- Jeg står ved døren og lytter, om opgangen er tom, så jeg kan gå ned. Det slider på psyken at være så nervøs, siger hun.

quote Jeg ved godt, jeg er til den hysteriske side. Man føler sig lidt overbekymret, men man er samtidig nødt til at passe på sig selv.

Dorte Hansen, Randers

Det er Dorte Hansens kæreste, der klarer indkøbene. Hun selv har altid gummihandsker på, når hun går ud, og hun spritter hænder, når hun tager handskerne af. Hun er ekstra opmærksom på ikke at røre ved gelændere, håndtag og lyskontakter. Det er hun nødt til, fortæller hun.

- Jeg ved godt, jeg er til den hysteriske side. Man føler sig lidt overbekymret, men man er samtidig nødt til at passe på sig selv, siger Dorte Hansen.

Høj smitte igen

For to uger siden skrev TV2 ØSTJYLLAND, at incidenstallet lå på cirka 600 i lokalområdet Sankt Andreas Sogn.

Nu er den så gal igen.

- Smitten var ellers på vej ned. Men vi kan i dag se, at vi ser ind i en bekymrende prognose for udviklingen af smitte i det nord- og nordøstlige Randers. Derfor skrider vi øjeblikkeligt til handling i samarbejde med de berørte områder, siger borgmester Torben Hansen (S) i en pressemeddelelse.

Lokale testmuligheder udvides, og kommunen og Det Boligsociale Team intensiverer det opsøgende og informerende arbejde.

Men Randers er fortsat den kommune i hele Østjylland, der har suverænt mest smitte. Burde I ikke gøre noget mere?

- Vi udstrækker det alt det, vi kan. Vi går rundt og besøger hvert enkelt hjem og banker på og siger: 'Det er nu, I skal gå ud og blive testet', siger borgmester Torben Hansen (S) til TV2 ØSTJYLLAND. 

Men hvis du mener, at I gør det rigtige allerede nu. Kan du så garantere, at vi ikke skal have den her samtale igen om et par uger?

- Det kan jeg ikke garantere, at vi ikke skal. Jeg kan bare se, at lige nu bliver der gjort en kæmpe indsats hele vejen rundt. Så må vi tro på det, og det tror jeg også på, siger Torben Hansen. 

Ingen ekstra rengøring

Men Dorte Hansen, som bor på Platanvej i det nordøstlige Randers, er fortsat utryg. Hun undrer sig over, at der ikke er blevet gjort ekstra rent eller banket på døren i hendes opgang. Den eneste information, hun selv har modtaget, var en SMS om den høje smitte afsendt torsdag af kommunen.

Louise Hou Kragh fra Det Boligsociale Team samarbejder med Randers Kommune om at inddæmme smitten. Hun forklarer, at kommunen har blik for alle borgerne i området, men at det kun er de almene boliger, der bliver gjort ekstra rent, fordi de ejes af boligforeningen, som har taget initiativet.

Men hun fortæller, at Randers Kommune løbende holder øje med smitten i hele området, og så tilpasses indsatsen derefter.

- Vi handler efter anbefalinger fra Styrelsen for Patientsikkerhed og prioriterer vores indsats i forhold til smittetrykket, siger hun. 

Så når der ikke er gjort hverken ekstra rent eller opsøgt beboere på Platanvej, så er det vurderet som passende indsats i forhold til smittetrykket netop der?

- Styrelsen for Patientsikkerhed vurderer, at den rigtige indsats er, at der kommer en SMS ud, siger Louise Hou Kragh.

Stadig utryg

Hun fortæller, at hvis beboere i privatejede opgange ønsker et bestemt initiativ, skal de henvende sig til deres private udlejer.

Det vil Dorte Hansen gøre nu. Hun står dog stadig tilbage med følelsen af utryghed.

Baserer du dine bekymringer mere på følelser end på fakta?

- Ja, men jeg tror helt sikkert, at når man er i gruppe fem, er man bare lidt mere hysterisk, angst og bekymret for det hele. 

Kom med til boligområdet Jennumparken i det nordøstlige Randers, hvor der netop nu bliver sat massivt ind for at nedbringe smitten.
Breaking
20210330-141423-L-1920x1342we

Regeringen er klar til at genåbne mere

HUSK PSYLLIUM-FRØSKALLER

Tilbagekalder naturlægemiddel: Tre er døde

def_thumb,50_percent

play På en villavej levede en mand i et affaldsbjerg, indtil naboerne gjorde et ubehageligt fund

Skejby Sygehus Aarhus Universitetshospital

Østjysk patientforening jubler: Besøgsrestriktioner på hospitaler ophæves

Østjyllands Brandvæsen havde den kraftige brand under kontrol efter 20 minutter

Kraftig lejlighedsbrand i Gellerup: Én person er kørt på sygehuset

Spærring af Silkeborgvej

Tilfældig bil ramt af skud: Mørkklædte scooter-kørere efterlyses

Dagens mest læste