Blandede meninger om fattigdomsgrænse i Randers
Politikerne i Randers er uenige om en fattigdomsgrænses effekt. Kasper Fuhr Christensen (Å) ønsker den indført, mens næstformanden i socialudvalget mener, at den vil være spild af tid
I Aarhus Kommune forventes en fattigdomsgrænse vedtaget gennem et rødt flertal. Der er ikke meget, som tyder på, at samme tiltag bliver indført i Randers, selvom der er opbakning i hvert fald et sted fra til grænsen.
- Jeg synes, at det ville være et fornuftigt redskab at få. Men en fattigdomsgrænse kan vi følge udviklingen og se, om forskellige indsatser for den målgruppe bærer frugt, lyder det fra Kasper Fuhr Christensen fra Velfærdslisten.
Han synes især, at fattigdomsgrænsen er brugbar, hvis den kan afsløre, hvilke aldersgrupper der er hårdt ramt i kommunen.
Rødt flertal vil give Aarhus fattigdomsgrænsen tilbage
- Hvis børn lever i fattigdom, så viser undersøgelser, at deres muligheder fremover bliver forringet. Så hvis vi let kunne finde frem til, hvor mange vi har af dem, ville det være positivt, siger Kasper Fuhr Christensen.
For mange forbehold i modellen
Når nu meget tyder på, at Aarhus Kommune indfører grænsen, ser han det som oplagt at lave et samarbejde med nabokommune og muligvis bruge deres model. Et forslag der umiddelbart ikke modtager opbakning fra byrådskollegerne i Randers.
- Jeg har aldrig været tilhænger af en fattigdomsgrænse. Der er så mange gråzoner og faldgruber i sådan en opgørelse. Nogle af dem under grænsen kan være studerende eller nogle, som selv har valgt at være der. Det ville blive et stort arbejde at pille en masse ud af opgørelsen, forklarer næstformand i socialudvalget, Mark Pring (V).
Næstformanden mener, at Randers Kommune i forvejen har de rette værktøjet til at måle, hvor mange borgere der befinder sig i forskellige grupper.
- Vi spørger brugerne og de involverede medarbejdere direkte i stedet, og det vil efter min mening altid være bedre end en model med mulighed for fejl, siger Mark Pring.
Tidligere på året blev den nationale fattigdomsgrænse afskaffet, så nu er det altså op til kommunerne selv at vurdere, om de har behov for sådan en.