Biolog: Vi skal turde tro på, at dyrene kan passe sig selv
Hvis de rette dyrearter sættes til at græsse i naturområder, bør det ikke give de store problemer, at de mest passer sig selv. Sådan siger en biolog efter debat om naturnationalparker.
Sætter man et landbrugsdyr, der er vant til at blive fodret på græs, i et indhegnet naturområde og forventer, at det kan sørge for tilstrækkelig føde til sig selv, så er muligheden for succes begrænset.
Men vælger man dyr, der selv er født i naturprojekter og aldrig har været fodret, så er chancen, for at det går godt, væsentligt større.
Sådan lyder rationalet fra biolog Mette Hesselholt Hansen, der samtidig privat er medlem af en støttegruppe til naturnationalparken i Fussingø ved Randers.
Læs også
Hun føler, at debatten om vild natur, rewilding og naturnationalparker er kørt af sporet, efter Naturstyrelsen tirsdag blev sigtet for brud på dyreværnsloven, fordi flere af deres kreaturer i Mols Bjerge i vinterens løb var sultet ihjel.
- Den sørgelige historie om skovkvæget på Naturstyrelsens arealer på Mols var ikke rewilding. Det var kødproduktion, hvor dyrene ikke blev passet ordentligt, siger Mette Hesselholt Hansen.
- Det er synd, at debatten er kørt så meget af sporet. Der er mange følelser i spil, og det er ikke godt for nogen debat. Der er ingen, som er imod natur og ingen, som ønsker, at dyr skal lide.
Tiltro og opsyn
Men selvom dyrene ikke skal lide, så er det vigtigt at huske, at dyr i årtusinder har overlevet i det fri uden menneskets indblanding. Det betyder ikke, at vi mennesker ikke skal holde øje med de dyr, som vil blive sat til at græsse i den kommende Fussingø Naturnationalpark.
- Vi har glemt nogle ting, fordi vi er kommet så langt væk fra naturen. Nogen siger, det er synd for en ko, at den taber huld, men det er en helt naturlig del af dens kælvingscyklus. Det er en del af dens natur. Vi er vant til at have nogle relationsdyr, som vi er meget tæt på, identificerer os med og gerne vil passe på, siger Mette Hesselholt Hansen.
- Men vi skal tro på, at dyrene kan passe på sig selv, og så skal vi holde øje med, at det ikke går galt.
Sikrer biodiversitet
Naturnationalparken Fussingø er ikke oprettet endnu, men forventes at kunne indvies i 2022. Mette Hesselholt Hansen har store forventninger til parken, som hun sammenligner med Molslaboratoriets arbejde på Djursland.
- Det er jo gået vildt stærkt ude på Mols, hvor vi også kommer engang imellem. Der er kommet vanvittigt mange flere blomster på bare de fire år, der er lavet rewilding derude. De rødlistede arter er gået frem, og blomstersæsonen varer helt til oktober, fortæller hun begejstret.
Læs også
Formålet med naturnationalparkerne er netop at skabe levesteder for flere sjældne arter og dermed sikre biodiversiteten.
- Over 2000 arter i Danmark er vurderet til at være ved at forsvinde. Det her er til for at hjælpe dem. Det virker, siger Mette Hesselholt Hansen.
Hvad er naturnationalparker?
Det er områder, hvor naturen så vidt muligt får lov at udvikle sig på dens egne præmisser. Det vil sige, at der ikke er menneskelig indblanding.
Formålet er at genskabe vild natur og bidrage til områdets biodiversitet.
Der drives ikke landbrug og skoven henlægges som urørt skov.
Der udsættes græssende dyr i et indhegnet område for at sikre noget åben eng.
I finansloven 2020 blev der afsat 888 millioner kroner til at etablere urørt skov og naturnationalparker.
Kilder: Naturstyrelsen, Danmarks Naturfredningsforening
Selvom debatten lige nu er meget følelsesladet er hun derfor ikke i tvivl om, at det hele nok skal gå alligevel.
- Så snart folk får lov at se denne her naturnationalpark i aktion, skal stemningen nok vende, siger hun.