Bil kørte ned ad skrænt

32-årig mistede kontrollen over sin bil

Foto: Google Maps

En 32-årig mand kørte tirsdag eftermiddag ned ad en skrænt, da han mistede kontrollen over sin bil i Langå vest for Randers.

Ifølge Østjyllands Politi snittede den 32-åriges køretøj en anden bil, der holdt parkeret på Lindevej nær byens togstation.

Efter at have snittet den parkerede bil på den lille grusvej, kørte den 32-årige af vejen, hvorefter han ufrivilligt kørte off road ned ad skrænten.

Den 32-årige kom ikke alvorligt til skade. Der skete dog materielle skader på mandens bil, oplyser politiet.