Betjent fandt narko i kvindes trusser

Mandag aften blev en 23-årig kvinde sigtet for narkobesiddelse. Hun havde både hash og amfetamin gemt væk i en mavetaske og i sine trusser.

Den 23-årige havde forsøgt at skjule stofferne i sine trusser – alligevel lykkedes det betjenten at finde det. Foto: Chad Ehlers/Ritzau Scanpix

Sent mandag aften blev en 23-årig kvinde stoppet af politiet på Markedsgade i Randers.

- Kvinden virker påvirket, og derfor beder betjentene om at visitere hende, siger kommunikationsmedarbejder ved Østjyllands Politi, Anne Tiedemann, til TV2 ØSTJYLLAND.

Den kvindelige betjent finder små poser med både hash og amfetamin.

Anne Tiedemann, kommunikationsmedarbejder ved Østjyllands Politi

Den 23-årige kvinde blev visiteret af en kvindelig betjent, som fandt flere typer af narkotika til trods for kvindens ihærdige forsøg på at skjule stofferne.

- Den kvindelige betjent finder i henholdsvis kvindens mavebælte og i hendes trusser små poser med både hash og amfetamin, siger Anne Tiedemann.

Læs også Tilbud har hjulpet Andrea til mere selvværd: Nu vil kommunen lukke det

Den 23-årige kvinde blev sigtet for besiddelse af narko klokken 23.30.

Politiet er grundige, når de visiterer

Selvom det kan virke specielt, at en betjent formår at finde narkotika et så intimt sted som i en kvindes trusser, så er det slet ikke så mærkeligt.

- Når vi visiterer, så gør vi det grundigt, fordi narkotika jo ikke fylder ret meget. Derfor visiterer vi også over det hele, siger leder af specialpatruljen i Østjyllands politi, Kristian Harlev, til TV2 ØSTJYLLAND.

Hvis vi kigger i trusser eller underbukser, så trækker vi personen til side – typisk i en baggård– så det kan gøres så diskret som muligt.

Kristian Harlev, leder af specialpatruljen i Østjyllands politi

Han fortæller dog også, at de selvfølgelig altid sørger for at trække vedkommende til side, så de ikke skal stå og blotte sig foran forbipasserende.

- Hvis vi kigger i trusser eller underbukser, så trækker vi personen til side – typisk i en baggård– så det kan gøres så diskret som muligt. Så beder vi vedkommende om selv at trække ud i sine trusser eller underbukser, siger han.

Læs også Ung mand tiltalt for dobbeltdrab: Ofre blev dræbt med økse

Hvis personen nægter selv at trække ud i sine underbukser eller trusser, så bliver personen anholdt, og visitationen finder sted inde på stationen i stedet.

Visitationen vil altid blive foretaget af en betjent af samme køn som den, der skal visiteres.