Befærdet indfaldsvej skal have ny asfalt: Kan forstyrre din nattesøvn

Århusvej i Randers trænger til ny asfalt. Arbejdet med at lægge den på vil primært foregå i aften- og nattetimerne.

En af de mest brugte veje i Randers skal have ny asfalt, og fra i aften kl. 18 til den 30. august vil arbejdet uden tvivl genere beboerne op ad Århusvej.

For at genere trafikken mindst muligt arbejdes der nemlig i aften- og nattetimerne. Her kan det ikke undgås, at der vil være støjgener.

quote Arbejdet er nødvendigt, fordi asfalten simpelthen har aftjent sin værnepligt, og trænger til et nyt slidlag. Vejen har været ujævn i flere år og har løbende været repareret.

Michael Pihl, entrepriseleder 

- Det er et nødvendigt onde. Der er for meget trafik på Århusvej, til vi kan spærre den på andre tidspunkter af døgnet. Men selvfølgelig kan vi ikke være lydløse, og vi vil desværre nok genere nogen, siger entrepriseleder fra asfaltentreprenøren YIT, Michael Pihl, til TV2 ØSTJYLLAND.

Ud over et forsøg på at begrænse støjen vil arbejdet også foregå i etaper, så det højst er en uge, de enkelte beboere langs vejen vil kunne høre maskinerne og det arbejdende folk.

Har aftjent sin værnepligt

I uge 31 og 34 vil der blive arbejdet på strækningen fra Århusvej 22G og ud til Haraldsvej. Her bor flest private tæt på vejen.

I uge 32-33 er der støj på stykket fra Haraldsvej ud til motorvejstilkørslen ved Randers Syd, hvor flest erhvervsdrivende holder til.

Uge 35 bruges så på den sidste del i centrum af byen fra Århusvej 22G og ned til sydsiden af Randers Bro.

- Arbejdet er nødvendigt, fordi asfalten simpelthen har aftjent sin værnepligt, og trænger til et nyt slidlag. Vejen har været ujævn i flere år og har løbende været repareret. Nu kan den helt store tur ikke udskydes længere, siger Michael Pihl.

Omkørsler nødvendige

Under anlægsperioden vil det være muligt for alle beboere på Århusvej at køre til og fra deres bolig – også om aftenen og natten.

Dele af vejen bliver dog spærret for gennemkørsel fra søndag den 4. august. Her vil der være skiltet med omkørsel.

quote Det kan blive et problem, men så må folk tænke på, det bliver bedre bagefter. Og de skal kun lide den periode, arbejdet står på.

Per Børsting, Randers

- Det hele er et spørgsmål om, at det hele må være lidt skidt i en periode, for at det bliver meget bedre. Vi håber, at folk kan tænke positivt og fokusere på, at de får en meget bedre vej, siger entrepriseleder.

Sådan tænker en af de beboere, som TV2 ØSTJYLLAND tirsdag talte med, da også.

Lever med støj

Per Børsting bor i Mølletoften ud mod Århusvej, hvor han også er næstformand for ejerforeningen Mølletoften 1-11.

- At få fjernet ujævnheder på Århusvej og få den gjort mere støjsvag bliver godt. Folk vidste godt, at vejen var meget befærdet og kunne støje, da de flyttede hertil, siger han til TV2 ØSTJYLLAND.

VIDEO: Per Børsting kan godt leve med ekstra støj fra Århusvej. 

Han har ikke selv soveværelse ud mod vejen, men kan godt forstå, at andre frygter for deres nattesøvn.

- Det kan blive et problem, men så må folk tænke på, det bliver bedre bagefter. Og de skal kun lide den periode, arbejdet står på.

I forbindelse med udskiftningen af asfalten vil alle busruter, der kører syd for Randersbro, også blive omlagt.

Du kan orientere dig om ændringerne på Midttrafiks hjemmeside og i app'en Rejseplanen.

Lea Wermelin

Efter sag i Mols Bjerge - GPS-halsbånd og droner kan forhindre flere udsultede dyr

IMG_6110

play Knud er tilbage på værtshus: - Man kommer lidt ud af ensomheden

Lige nu
20210105-152010-L-1920x1280we

liveblog COVID-19 LIVE: Spildevand kan til efterår sladre om corona i hele landet

Bymosevej

play Østjysk Boligs snerydning og hækklipning: Flere betaler dyrt

557e8bc2-a63c-4d11-89b9-a1287f5b2460

Minister erklærer sig igen parat til at fjerne udskældt minutregel – men der skal noget andet i stedet

Hadsten gadeløb Chris Froome

Legendarisk event aflyst – fremtiden er usikker

Dagens mest læste