Anholdt for voldtægt af barn
Sigtet for samleje med mindreårig
31. okt 2014, kl. 11:45
Mere end 30 dage gammel
9En 25-årig mand er blevet anholdt og sigtet for at have voldtaget et mindreårigt barn.
Manden bliver fremstillet i grundlovsforhør ved byretten i Randers sent fredag formiddag.
Ifølge Østjyllands Politi er barnet under 12 år gammelt.
Under fredagens grundlovsforhør vil politiet forsøge at få dørene lukkede, så pressen ikke har adgang. Det sker af hensyn til det barn, der er blevet udsat for den påståede voldtægt, oplyser Østjyllands Politi.
Politiet er i det hele taget yderst tilbageholdende med oplysninger i sagen. Det ligger derfor ikke klart, hvor voldtægten skulle være foregået, eller om offeret er en dreng eller pige.