Anholdt for groft overfald

Politiet i Randers har anholdt en 19-årig mand, som er mistænkt for et groft overfald i weekenden.

Foto: Flickr

En ung mand på 19 år er blevet anholdt for et groft overfald i Randers-forstaden Vorup.

Her blev en yngre mand natten til søndag fuldstændig umotiveret overfaldet og slået løs på.

Umiddelbart efter overfaldet stak gerningsmanden af på offerets knallert, som senere blev fundet i den nordlige del af byen.

Randers Politi fremstiller med stor sandsynlighed den 19-årige i grundlovsforhør i løbet af i dag.