Alexander fra Randers følges af 242.000 og er årets youtuber

Prisuddelingen Guldtuben fandt sted lørdag aften. Her blev de unges mediefavoritter hyldet.

De yngste liker, klikker og swiper sig igennem de sociale medier og finder personer, de følger i tykt og tyndt. 

De er fremtidens mediestjerner, og lørdag blev de hyldet til prisuddelingen Guldtuben i Royal Arena. 

Aftenens store vinder blev 19-årige Alexander Husum fra Randers, der blandt sine tre vundne priser kan prale med titlen årets youtuber. 

Han får prisen for talrige videoer, som han lægger ud på YouTube til sine 242.000 abonnenter. De følger blandt andet med, når Alexander Husum "pranker" - altså laver sjov med - folk. 

Taler til de yngste mediebrugere

Det er indhold, som taler til de yngste mediebrugere, fortæller Signe Gren, der er digital rådgiver i Astrid Haug Bureau.

- Youtuberne forstår at tale ind i de unges livsverden og tage emner op, som de unge kan identificere sig med og er optaget af. 

- Og så ser unge det i høj grad også for at blive underholdt af pranks og challenges (udfordringer, red.) eller få tips og gode råd om for eksempel makeup gennem tutorials (instruktionsvideoer, red.), siger hun. 

Se en af Alexander Husums YouTube-videoer nedenfor:

Ifølge Signe Gren er youtubernes målgruppe særligt de unge på under 20 år. 

De ser YouTube-videoer for at blive underholdt og for at få et indblik i liv, som de kan relatere til. Det er indhold af unge til unge.

- Youtubere fylder meget i de unges medieforbrug som et supplement til og erstatning for flow-tv. De unge subscriber (abonnerer, red.) på youtubernes kanaler og får notifikationer, når der er nyt på deres kanaler, forklarer hun. 

Der bliver flere youtubere

Signe Gren mener, at man lige så godt kan vænne sig til de nye mediestjerner, for youtubere bliver der kun flere af. 

quote Youtuberne forstår at tale ind i de unges livsverden og tage emner op, som de unge kan identificere sig med.

Signe Gren, digital rådgiver 

- Jeg tror helt bestemt, det vokser sig større. Der kommer hele tiden nye youtubere til, der henvender sig til forskellige målgrupper, så der både er noget for piger i 2. klasse og drenge i 9. klasse.

- Og de største danske youtubere udvider deres marked ved at lave indhold på engelsk.

For de mest succesfulde på sociale medier som YouTube, Facebook, Snapchat og Instagram - de såkaldte influencers - kan det ligefrem blive en levevej, forklarer Signe Gren.

- Der er en karrierevej for youtuberne, hvis virksomheder finder dem interessante at samarbejde med. 

- Når Astrid Olsen for eksempel laver makeup-tutorials i samarbejde med Max Factor, så booster det formentlig også salget af netop de produkter, hun anvender, siger hun.

Du kan se Alexander Husums videoer på den 19-årige kronjydes YouTube-kanal.

Her er alle vinderne af 'Guldtuben 2017'

Spærring af Silkeborgvej

Skudepisode i vejkryds: Patronhylstre fundet og vidner efterlyses

Konflikt vej rute 26

Bil hejst 17 meter op i luften: Konflikt blusser op igen

80_percent

play Politikere: Drop lempelse af dyrevelfærdslov

Lige nu
AstraZeneca Vaccine

liveblog Pårørende til AstraZeneca-dødsfald kræver erstatning af Danmark

vaffelbageriet fjellerup

Danmarks bedste ishus ligger i Østjylland

kollegievænget

Mand ville "pløkke" hel familie ned - Nu er han fængslet

Dagens mest læste