Afspærring i Randers: Her kan der blive kø

Skal man over Randersbro, kan der være trafikale problemer mellem 10 og 12

Foto: Randers Kommune

Randrusianerne skal fredag have rykket skulpturen Pigen i Gudenåen, så der kan blive plads til en gammel kending, der kommer på plads senere på året. Derfor skal der køres en kran ind på Justensens Plæne. 

Læs også Randers’ ikoniske krukke kommer tilbage på plads

Det betyder også, at der skal spærres et spor på Tørvebryggen i tidsrummet 10 til 12. Det er en højresvingsbane, der skal spærres, og derfor vil der kun være en højresvingsbane ledig. 

- Jeg tror og håber ikke, at det vil give problemer, men det kan sagtens tænkes, at der bliver lidt kø, siger byggetekniker i Randers Kommune, Poul Erik Kristoffersen til tv2oj.dk.

Egentlig var den oprindelige plan, at sporret skulle spærres i tidsrummet 9.00 til 11.00, men af hensyn til morgentrafikken blev det rykket en time. 

Læs også Tillykke og undskyld, Sven

Skulpturen, der erstatter Pigen i Gudenåen, er ikke noget nyt for de randusianske kulturelskere, det er nemlig Mogens Møllers guldkrukke, der vender tilbage efter et par års fravær.

Det er den ene højresvingsbane på Tørvebryggen i Randers, der bliver spærret fra klokken 10.00 til 12.00 fredag: