60 års CO2 kan ende under østjysk landsby
Med geologisk præcision og måling kan et rekordstort område komme til at rumme, hvad der svarer til 60 års dansk CO2-udledning.
Vibrationerne i jorden var så voldsomme, at kameraet rystede.
I Gassum udenfor Randers er omfattende undersøgelser af undergrunden lige nu i gang. Den kan nemlig komme til at lagre, hvad der svarer til 60 års CO2-udledning i fremtiden.
Derfor kører to særlige minilastbiler rundt. De sender vibrationer ned i jorden, som så måles af geofoner, der løber som et bånd efter lastbilen. De kører ti meter ad gangen, inden de sender lydbølgerne ned i undergrunden.
Herefter kan geologerne, ud fra hvordan vibrationerne tilbagekastes, få mere viden om, hvordan undergrunden er opbygget, og om den er egnet til lagring af CO2.
- Vi vil se de geologiske formationer, og vi bruger seismiske geofysiske metoder til at gøre det, forklarer Manos Konstantinidis, ph.d.-studerende på Uppsala Universitet
Ler holder CO2
Området nord for Randers er udpeget af De Nationale Geologiske Undersøgelser for Danmark og Grønland, Geus, som ét af otte i hele landet, der muligvis kan lagre CO2'en.
- Vi har en sandpakke der, som er mere en 100 meter tyk, og ovenover har vi en lerpakke, som er det, der skal holde på CO2'en, der er over 300 meter tyk, siger Nina Skaarup, der er statsgeolog hos Geus.
Sandlaget ligger i mere end halvanden kilometers dybde, forklarer geologen. Derfor er de perfekt til CO2-lagring.
Om undersøgelsen
Undersøgelsen er startet i februar og vil vare frem til juni. Overvågningsudstyr sikrer, at vibrationerne holdes under grænseværdierne, så skader så vidt muligt undgås.
Hvis ejendomme ligger tæt på vejen, hvor den seismiske indsamling kommer forbi, opsættes der følsomt overvågningsudstyr for at sikre, at der ikke udsendes vibrationer i en størrelsesorden, som potentielt ville kunne skade bygninger. De berørte ejendomme bliver kontaktet direkte inden.
Der er udpeget tre områder under vand og fem på land, og området ved Gassum er det største af dem på land.
- Vores meget foreløbige beregninger viser, at der er 600 millioner ton CO2, der kan være dernede. Det er, hvad der svarer til 60 års forbrug, i forhold til hvad der bliver udledt i øjeblikket, siger Nina Skaarup.
Hun forklarer også, at CO2'en bliver dernede og laver sig om til sandsten og carbonater, så der er altså ingen grund til at frygte, at det ender med udslip.
Randers Kommune hilser undersøgelserne velkommen.
- FN mener, at lagring af CO2 er nødvendig, og regeringen og det danske samfund mener, det er nødvendigt, og derfor vil vi gerne bakke op om det her i Randers, hvis vi har faciliteterne til det, siger Jens Peter Hansen (V), der er næstformand i miljø- og teknikudvalget.
Han håber, at de kan være med til at gavne kommunen og muligvis give mulighed for øget erhvervsaktivitet og skabe arbejdspladser.
Undersøgelsen er startet i februar og vil vare frem til juni.
Se hele indslaget herunder:
