500.000 lys i Midtbyen: Så flot er Randers i julen
Stjernehimler, guirlander og julelys knockouter i disse dage vintermørket i byens gader
Hvis du bor i Randers og endnu ikke er kommet i den helt rigtige julestemning, så har du formentlig ikke været en tur omkring Midtbyen.
I den seneste måned har ikke færre end 500.000 lyspærer sørget for, at vintermørket er blevet sat skakmat.
Læs også
Det er kun et år siden, at juleudsmykningen i Randers fik et omfattende facelift. Udover de 500.000 lyspærer består udsmykningen som noget nyt af julemandens stol i Houmeden, en stjernehimmel i Brødregade samt en adventskrans, der tændes hver søndag.
En af de lokale beboere - Lars Bang Hansen - er så begejstret for juleudsmykningen, at han med sit kamera i hånden tog på jule-sightseeing i sin egen by for at indfange stemningen. Han har efterfølgende sagt ja til at dele billederne med resten af Østjylland. Vi siger tusind tak!
Du kan se Lars Bang Hansens flotte billeder nedenfor: