43-årig mand anholdt efter indbrud
Mistænkt for at have begået indbrud i Øster Tørslev
20. feb 2016, kl. 09:35
Mere end 30 dage gammel
En 43-årig mand blev fredag aften anholdt og sigtet for et indbrud i en villa i Øster Tørslev nord for Randers.
Det var et vidne, der ledte Østjyllands Politi på sporet af manden, som nu er mistænkt i sagen.
- Et vidne havde set manden køre fra stedet, og på baggrund af vidneforklaringen fandt vi frem til den 43-årige mand, siger vagtchef Christian Riis fra Østjyllands Politi.
Han fortæller, at den 43-årige er kendt af politiet i forvejen.
Manden blev anholdt på sin bopæl, og han bliver fremstillet i grundlovsforhør i Retten i Randers senere lørdag.