26-årig mand sigtet for bankrøveri mod sparekasse
Østjyllands Politi fremstiller i dag kl. 13 manden i grundlovsforhør, efter han blev afholdt onsdag aften
For lidt over en måned siden begik tre personer bankrøveri mod Sparekassen Kronjyllands afdeling i Øster Tørslev nord for Randers. Nu har politiet pågrebet en mand, de mistænker for at være en af røverne bag.
- Østjyllands Politi fremstiller i dag kl. 13 ved retten i Randers en 26-årig mand fra Randers sigtet for at have begået røveri mod pengeinstituttet Sparekassen Kronjylland i Øster Tørslev, oplyser politiet i en pressemeddelelse.
Læs også
Da der stadig er formentlig to gerningsmænd på fri fod, har Østjyllands Politi ikke yderligere oplysninger om den konkrete retssag.
- Men vi hører naturligvis gerne stadig fra vidner, der har oplysninger om røveriet, siger politiassistent Marianne Morgen til TV2 ØSTJYLLAND.
Bankrøveriet fandt sted tirsdag eftermiddag den 17. maj. To maskerede mænd kom ind i banken – den ene med et koben og den anden med hvad der senere viste sig at være en gaspistol.
Meget tyder på, at yderligere en person ventede udenfor på Kærvej i en sølvgrå VW Golf, som de alle flugtede væk i.